Af - 01/11-15 13:27

Usædvanlig høje temperaturer: Varmen er på vej til DanmarkUsædvanlig høje temperaturer: Varmen er på vej til Danmark

November indledes med usædvanlig høje varmegrader, lyder det fra DMI.

Bildstrecke im Grossformat »

Efteråret byder normalt på regn, rusk og faldende temperaturer.

Men et kig ud af vinduet vil hurtigt afsløre, at der ikke er nævneværdige vinde, og at skyerne holder tæt. Og temperaturerne ser nu også ud til at stige.

Sådan lyder det fra meteorolog hos DMI, Thyge Rasmussen.

- Vores prognose siger, at der kommer 15 grader lørdag og søndag. Det er rimelig usædvanligt, for normalt ligger vi på omkring ti grader på det her tidspunkt, siger han.

Meteorologen fortæller, at den kommende uge begynder på samme måde som denne uge slutter.

LÆS OGSÅ: Hurra: Så godt vejr får vi

- Mandagen vil ligne meget det, vi ser i dag. Temmelig grå og diset. Hvis der går hul i skyerne er det mest sandsynligt i Vendsyssel ved middagstid. Det vil stadig være lunt med 13 grader og ikke meget vind, siger Thyge Rasmussen.

- Bortset fra at solen mangler, bliver det pænt, fortsætter han og fortæller, at vejret tirsdag og onsdag opretholder status quo.

Natten til torsdag kan det begynde at regne – mest sandsynligt i den nordlige del af landet – inden en lun weekend banker på.

LÆS OGSÅ: Halloween-weekend bliver lys og lidt lun

- Den meget milde vejrtype fortsætter, så langt vi kan se i de ti dage, vi laver prognose for. Så man sparer i hvert fald penge på varmeregningen, siger Thyge Rasmussen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress