Af Ritzau - 24/09-16 09:48

Ni anholdt efter aktion på kulkraftværk i AalborgNi anholdt efter aktion på kulkraftværk i Aalborg

En protest mod kulforbruget er foreløbig endt med, at ni klimaaktivister er blevet anholdt af politiet.

storybild

Rygende skorstene på Nordjyllandsværket. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

En gruppe klimaaktivister trængte lørdag morgen ind på Nordjyllandsværket i Aalborg for at blokere for tilførsel af kul til værket.

Ni personer er anholdt, oplyser vagtchefen hos Nordjyllands Politi ved 9.30-tiden.

Klimaaktivisterne skriver i en pressemeddelelse, at de kravlede over hegnet til kraftværket lørdag morgen klokken 7.45. Deres hensigt var at blokere det transportbånd, der fører kul ind til værkets kedler.

Aktivisterne har låst sig fast til transportbåndene og kræver værket lukket, skriver de.

De er utilfredse med, at Aalborg Kommune, der driver værket, planlægger at fyre med kul helt frem til 2028.

- Klimaet kan ikke vente på nølende politikere, skriver aktivisterne.

Det fremgår, at aktivisterne fra gruppen Klimakollektivet havde taget soveposer, mad og vand med for at overnatte på værket, men allerede ved 9.30 tider var de ni aktivister blevet anholdt.

Politiet har endnu ikke oplyst, hvad de eventuelt vil blive sigtet for.

LÆS OGSÅ: To mænd fængslet for at sætte ild på hus i Ølgod

LÆS OGSÅ: Ukendte mænd river kameraer ned i Pusher Street

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress