03/12-15 13:23; Opdateret: 03/12-15 14:05

Der spares endnu mere på ulandsbistand: Disse lande får mindre næste årDer spares endnu mere på ulandsbistand: Disse lande får mindre næste år

Endnu mere ulandsbistand skal gå til flygtninge i EuropaBlandt andet Sydsudan, Myanmar og Bangladesh får færre penge fra dansk ulandshjælp næste år.

storybild

Thisted Teltlejr 23 november FOTO: Casper Holmenlund Christensen (Billede: Christensen Casper Holmenlund)


Der bliver endnu færre penge til de fattigste lande fra den danske statskasse næste år.

Det skyldes, at udgifterne til flygtningemodtagelse herhjemme og flygtningetiltag på EU-plan bliver højere end hidtil ventet, og regeringen ønsker at finde de penge på ulandsbistanden.

I forbindelse med finansloven blev den samlede ulandsbistand skåret med 2,9 milliarder, fra 17,7 milliarder i år til 14,8 milliarder næste år.

4,4 milliarder kroner af de penge ventes at gå til flygtningemodtagelse herhjemme. Det beløb er 1,5 milliarder højere, end politikerne havde regnet med, da de vedtog finansloven.

Og nu oplyser Udenrigsministeriet altså, at der derudover afsættes en reserve på 300 millioner kroner i 2016 for at tage højde for et eventuelt højere dansk EU-bidrag som følge af flygtningekrisen og øgede udgifter til såkaldt nærområdeindsats.

- Det er en akut og helt ekstraordinær situation med mange millioner flygtninge. Derfor må vi omprioritere i udviklingsbistanden for at modtage og huse asylansøgere i Danmark, siger udenrigsminister Kristian Jensen (V) i en pressemeddelelse.

- Samtidig afsætter vi også flere penge til indsatsen i nærområderne, hvor vi ikke mindst hjælper de mange millioner flygtninge fra konflikten i Syrien.

I alt fjernes der altså 1,8 milliarder fra den egentlige ulandsbistand, ud over de penge der allerede er skåret i forbindelse med finansloven.

De nye besparelser findes på en lang række forskellige områder. Blandt andet bliver støtten til Myanmar og Bangladesh skåret med 93 millioner kroner hver, mens støtten til verdens yngste nation, Sydsudan, beskæres med 50 millioner kroner.

Et program for menneskerettigheder og statsopbygning i Palæstina får skåret 55 millioner kroner, svarende til en femtedel af budgettet.

Derudover skæres der blandt andet i bidraget til en stribe FN-organisationer såsom Unicef og Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Lidt over 700 millioner kroner af de nye besparelser er der ikke sat navn på endnu. De skal findes i løbet af året.

Til trods for, at der nu er endnu flere bistandsmidler, der bliver brugt i Europa, regner Udenrigsministeriet med, at de fleste af pengene fortsat vil kunne tælles med som officiel dansk udviklingsbistand.

Den vil således fortsat ligge på 0,71 procent af bruttonationalindkomsten, forventer ministeriet.

LÆS OGSÅ: Johanne: Danmark burde tage flere end 1000 flygtninge

LÆS OGSÅ: Storbritannien betaler for asylansøgere med ulandshjælp

LÆS OGSÅ: K vil ikke hjælpe Venstre med at sænke ulandsbistand

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress