Af Lars Dinesen - 10/05-15 22:47

Forsikringsselskaber vil se kunders gentestForsikringsselskaber vil se kunders gentest

Forsikringsselskaber ønsker reglerne ændret, så de kan tjekke nye kunders gentest.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Andreasen Carsten)

Brancheorganisationen Forsikring og Pension ser gerne et opgør med de regler, der forbyder forsikringsselskaberne at kræve at se resultaterne af potentielle kunders gentest.

De har derfor lagt sig i selen for at overbevise justitsministeren om en lempelse af forbuddet på området. Det skriver Politiken mandag.

- Det vigtige for os, når vi taler høje forsikringer, er, at vi har den samme viden om kundens risiko, som kunden selv har.

- Hvis du har fået taget en gentest, der viser stor risiko for, at du får en livstruende sygdom, kan det af gode grunde påvirke din efterspørgsel efter forsikring, siger underdirektør i Forsikring og Pension, Anne Seiersen, til Politiken.

LÆS OGSÅ: Læger brugte forskningspenge på betaling for pasning og skole

Justitsministeriet mødtes senest med repræsentanter for forsikringsbranchen samt kritikere fra Lægeforeningen og Forbrugerrådet Tænk i januar for at drøfte spørgsmålet, men er siden "gået i tænkeboks", oplyser ministeriet.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) er grundlæggende kritisk over for forsikringsselskabers adgang til følsomme sundhedsoplysninger.

LÆS OGSÅ: Kun i dag: Flyv til London for en 10'er

- Forsikringsselskaberne bør ikke have adgang til flere helbredsoplysninger end strengt nødvendigt for at kunne tilbyde borgerne forsikringer på rimelige vilkår.

- Som udgangspunkt mener jeg derfor heller ikke, at forsikringsselskaberne ved tegning af helt almindelige forsikringer bør have adgang til oplysninger om sygdom i familien, skriver Frederiksen i en mail til Politiken.

LÆS OGSÅ: Politikerne vil gribe ind over for priserne på forsikring

I 2008 fik 5037 personer i Danmark foretaget gentest for arvelige sygdomme. I 2013 var tallet steget til 13.184 personer, der fik såkaldt genetisk rådgivning.

LÆS OGSÅ: Danskerne tømmer bilen, før tyven

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress