10/03-15 15:56

Handicaporganisation glæder sig over ny DSB-kontraktHandicaporganisation glæder sig over ny DSB-kontrakt

En ny kontrakt for togdriften ventes at falde på plads tirsdag. Den medfører forbedringer for handicappede.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det bliver lettere for handicappede at køre med tog, hvis en aftale om en ny tiårig trafikkontrakt mellem staten og DSB falder på plads.

Regeringen, SF og Enhedslisten er tæt på at være enige om trafikaftalen, oplyser Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested til TV 2 News.

I den nye kontrakt mellem Transportministeriet og DSB er det besluttet, at handicappede passagerer fremover skal varsle DSB 24 timer inden de skal med tog, hvis de har brug for hjælp på rejsen. I dag skal DSB varsles 48 timer før togrejsen.

På længere sigt er det meningen, at DSB først skal have besked blot to timer før, at en handicappet passager har brug for hjælp på rejsen.

- Mulighed for handicapassistance er for nogle grupper af mennesker med handicap afgørende for, om man kan komme med toget, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, i en skriftlig udtalelse.

- Derfor er jeg virkelig glad for, at man politisk har besluttet, at forholdende skal være bedre, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress