Af - 02/09-16 08:58

Hackede rejsekortet med mobilen og rejste gratis over 1000 gangeHackede rejsekortet med mobilen og rejste gratis over 1000 gange

Fem personer er tiltalt for at rejse gratis med rejsekortet ved hjælp af et simpelt program.

storybild

(Billede: Scanpix/Sara Gangsted)

Ved hjælp af et lille gratis program hentet ned fra nettet er det lykkedes en gruppe
svindlere at hacke rejsekortet.

Det skriver Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Personlige data fra rejsekort har ligget frit fremme

Der er tale om en app, der kan hentes på nettet og bruges til at ’narre’ rejsekortet. Appen skulle få det til at se ud som om, at der er sat nye penge ind på rejsekorts-kontoen, selv om der ikke er så meget som en krone.

Dermed har svindlerne i flere måneder kunnet rejse gratis med bus og tog.

I næste uge skal sagen om de formodede svindlere for retten ved Københavns Byret. I alt fem personer er tiltalt i sagen, hvor anklagen lyder på databedrageri. I alt 1061 ture blev det til for de fem tiltalte ifølge anklageskriftet.

LÆS OGSÅ: Chauffør smed 10-årig af bussen: Havde ikke penge på rejsekortet

De tiltalte er ifølge Ekstra Bladet en familie på tre fra Søborg - en 51-årig mand, en 51-årig kvinde og en 19-årig kvinde. Desuden er familiens to mandlige bekendte fra Sverige på 20 og 21 år tiltalt i sagen.

Anklageren vil ifølge Ekstra Bladet gå efter fængselsstraffe til de fem tiltalte, der også begæres udvist af Danmark efter dom.

Det var Rejsekort A/S, der i sin tid opdagede svindlen og anmeldte den til politiet.

LÆS OGSÅ: Slut med glemmebøder: Nu kan du tjekke ud af Rejsekortet på mobilen

LÆS OGSÅ: Tusinder af DSB-passagerer snydt med Rejsekortet

LÆS OGSÅ: 23.000 danskere har betalt for meget for busbilletten

LÆS OGSÅ: Drop rejsekortet og spar over 9.000 kroner om året

LÆS OGSÅ: Derfor fungerer rejsekortet ikke for pendlere i hovedstaden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress