Af - 01/05-16 12:33

Sådan kommer du over ham, der bare ikke er vild med digSådan kommer du over ham, der bare ikke er vild med dig

Er du vild med en fyr, hvor følelserne ikke er gengældt? Her er syv råd til, hvordan du kommer over ham.

storybild

Livsstilsbloggeren Amanda Chatel kommer med syv råd til, hvordan du kommer over ham eller hende, der ikke har de samme følelser for dig. (Billede: Polfoto/AP)

Der findes intet så forfærdeligt, som at gå at være vild med en, hvor følelserne ikke er gengældt.

Men vi kan ikke vælge, hvem vi forelsker os i, og vi kan desværre heller ikke bestemme, at nogen skal blive forelsket i os, hvis de ikke er det.

Den amerikanske livsstilsblogger, Amanda Chatel, forsøger at komme dig til undsætning med syv gode råd til, hvordan du kommer over ham eller hende - der bare ikke er vild med dig. Det skriver Bustle.com.

LÆS OGSÅ: Kvindelig redaktør: Hvem siger, at sex med sin eks er dårlig?!

Begræns mængden af tid I bruger sammen

Er det en ven, du har forelsket dig i, er det på tide at skære ned på den tid, I er sammen. Ifølge Amanda skal I ikke nødvendigvis droppe helt at ses, men hun råder til, at I i hvert fald skal ses halvt så meget, som I plejer. Er det en fra dit arbejde, er det lidt sværere at praktisere, men gør et forsøg.

Tving dig selv til at møde andre

Dater du ikke længere, fordi du holder dig tilbage for den person, som ikke er vild med dig? Så gør du dig selv en bjørnetjeneste, lyder det fra Amanda. For at komme over personen, bliver du nødt til at komme ud og møde nye mennesker. Få dig et one-night stand eller to hvis du vil, lyder rådet.

Du bliver nødt til at indse, at der findes andre mænd eller kvinder i verden.

Stop med at stalke personen på sociale medier

Er det en ven, har du måske ikke lyst til at slette eller blokere ham eller hende. Men stop med at følge dem på Facebook, så de ikke hele tiden dukker op i dit feed. Det forhindrer dig selvfølgelig ikke i at gå ind på deres Facebook-profil, men det er bedre end at deres opslag hele tiden dukker op.

Hold jeres skriverier til et minimum

Skriver I meget sammen, så er det på tide at skære ned på jeres kommunikation. Har du overhovedet behov for at skrive med en, du prøver at komme over?

Indse det ikke er dig

Måske det sværeste trin af alle. Indse, at der ikke er noget galt med dig, men at denne person bare ikke er vild med dig. Du bliver nødt til at acceptere, at det bare ikke er dig, han eller hun er vild med. 'Ja, det er vanskeligt, men du kommer dertil,' lyder det fra livsstilbloggeren.

Overvej at være ærlig omkring dine følelser

Det er bedre at være ærlig omkring dine følelser end at kæmpe mod dem. Hvis personen har lagt mærke til, at noget er forandret, så fortæl ham eller hende, hvordan du har det. Ved at fortælle personen sandheden, uanset hvor akavet det må være, kan I måske sammen aftale, at I skal holde en pause fra hinanden.

Drop kontakten

Indser du, at ingen af disse råd virker, er det måske på tide, at du helt dropper kontakten med vedkommende. Du kan ikke komme videre, hvis du har personen i nærheden, og du fortjener at møde en fyr, der er ligeså vild med dig, som du er med ham/hende.

Som Samantha siger i Sex and the City: 'Jeg elsker dig, men jeg elsker mig mere.'

LÆS OGSÅ: Score-coach: Sådan får Nicklas Bendtner succes på Tinder

LÆS OGSÅ: Medina fortæller: Sådan knuste hun en drengs hjerte første gang

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress