Af - 15/11-16 12:55; Opdateret: 15/11-16 13:22

TV: Sådan blev jeg en succes på YouTubeTV: Sådan blev jeg en succes på YouTube

Metroxpress har mødt YouTube-stjernen Julia Sofia til en snak om, hvorfor hun valgte at dele sit liv på nettet.

Over 145.000 følger med, når YouTube-stjernen Julia Sofia Aastrup ligger videoer op sin YouTube-kanal. Her snakker den 18-årige Julia Sofia, der bor i den lille by Karlslunde på Sjælland, om emner som beauty, fashion, menstruation og gode tips til hverdagen.

Julia Sofia er en blandt mange unge danskere, der har succes på nettet som professionelle YouTubere. Hun har arbejdet som YouTuber i tre år, men siden hun var 9 år gammel, har hun vidst, at hun ville dele sit liv på nettet:

- Jeg stoppede med at se Disney Channel, og så så jeg YouTube i stedet. Jeg har altid været fascineret af den verden, fordi det er så ægte og råt. Så jeg blev inspireret af det og havde lyst til at starte mit eget, fortæller Julia Sofia.

YouTube-stjernen har altid været meget interesseret i film- og medieverdenen. Derfor stod det klart for hende, at hun skulle være YouTuber:

- Det fede ved YouTube er, at det er så nemt at relatere til. Man er i øjenhøjde med publikum, og det er super autentisk. Jeg har ikke noget imod at fumle med ordene og tabe produktet, for det bliver mere naturligt, når jeg lader det blive i videoen, fortæller hun.

Alt er dokumenteret
Gennem hendes tre år lange YouTuber-karriere har hun lavet over 322 videoer. Der er dog ikke en, der står ud, fortæller hun:

- Jeg kan godt lide de fleste af mine videoer, for de minder mig om forskellige perioder. For eksempel havde jeg i det første halve år ikke en fis forstand på, hvordan man fik kameraet i fokus. Det er sjovt, at det hele er dokumenteret.

For et stykke tid siden droppede Julia Sofia ud af 2.g på Ørestad Gymnasium, fordi fremtiden med en YouTube-karrieren begyndte at se lys ud:

- Det er svært at se et halvt år frem, fordi jeg ikke kan forstille mig, hvad jeg skal lave. Min drøm er at lave en bog mere og så blive ved med at lave videoer, som når ud til en masse mennesker, fortæller hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress