Af Marc Nicholas Thygesen - 27/05-15 09:17; Opdateret: 27/05-15 10:01

Tre søstre straffet for overfald på deres fars venindeTre søstre straffet for overfald på deres fars veninde

Kvinde fik hård medfart af søstre: Flere lussinger i ansigtet, kvælertag og to spark på kroppen.

Tre søstre på henholdsvis 21, 27 og 29 år er ved Retten i Glostrup blevet straffet for overfald på en kvinde, som de mente, var deres fars elskerinde.

De tre tiltalte forklarede i retten, at de opsøgte kvinden for at konfrontere hende med forholdet og bede hende holde sig fra deres far.

LÆS OGSÅ: Lucca var facer på gaden: Jeg blev overfaldet seks gange på under et år

Efter eget udsagn stod de i døråbningen til hendes lejlighed og gik ikke med indenfor.

Den forurettedes oplevelse var imidlertid noget anderledes:

Da det ringede på døren, så hun gennem dørspionen én person stå udenfor, men da hun åbnede, dukkede de tre tiltalte frem. Der opstod en diskussion, og de tre kvinder trængte ind i lejligheden, hvor kvindens to mindreårige børn var til stede.

LÆS OGSÅ: Politi: Bandefolk slog offer med lægtehammer

Her overfaldt de kvinden med flere lussinger i ansigtet, et kvælertag og to spark på kroppen. Da de tiltalte forlod lejligheden, tog de kvindens mobiltelefonen og smadrede den mod gulvet.

De tiltalte blev fundet skyldige i volden og blev alle straffet med fængsel i tre måneder.

En måned af straffen skal afsones, mens retten valgte at gøre to måneder af straffen betinget.

LÆS OGSÅ: 19-årig død efter brutalt knivoverfald på Nørrebro

Retten lagde vægt på, at de tiltalte ikke tidligere er straffet for vold og i øvrigt på, at de har særdeles gode personlige forhold.

Den ene er uddannet skolelærer, og de andre to havde arbejde og var under uddannelse. De tiltalte udbad sig betænkningstid med hensyn til eventuel anke.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress