Af - 01/09-15 06:19; Opdateret: 05/11-15 15:09

Syge piger nægtet adgang til HPV-centreSyge piger nægtet adgang til HPV-centre

Over 1.100 alvorligt syge piger er blevet henvist til et af de fem HPV-centre, som skal undersøge dem. Men flere bliver afvist på forhånd uden konsultation.

storybild

(Billede: Polfoto)

En åben dør, hvor alle vil blive taget alvorligt, og ingen bliver fortabt i systemet.
Sådan lød beskeden til de flere end 1.100 alvorligt syge piger, som nu er henvist til de fem regionale HPV-centre, som åbnede i juni.

Men metroxpress kan i dag afsløre, at en række syge piger alligevel i sommerens løb er blevet forhåndsafvist af centrene. Selv om de er henvist af andre praktiserende læger og hospitalsafdelinger.

LÆS OGSÅ: Blev afvist på HPV-center: 15-årige Katrine besvimer hele tiden

Afvisningerne chokerer Heidi Juul Pedersen, næstformand i Landsforeningen HPV-bivirkningsramte:

- Det er jo ganske forfærdeligt for pigerne. Vi fik alle et lille vindue til håb, som nu knuses af løftebrud og uacceptable forklaringer.

Blandt forklaringerne til den stribe af piger, som metroxpress har kendskab til, er, at de ikke er blevet syge inden for et halvt år efter vaccination.

Men det er ikke en god forklaring ifølge overlæge Jesper Mehlsen, Region Hovedstadens HPV-center.

- Vi ved, at der kan gå op til flere år fra vaccination til sygdom bryder ud, så vi indkalder alle til undersøgelser, forklarer Jesper Mehlsen, som hidtil har fundet den alvorlige sygdom POTS hos mere end halvdelen af sine syge.

LÆS OGSÅ: Lange ventelister: Over 1.100 syge piger bestormer HPV-centre

Af Metroxpress' rundringning til de øvrige fire HPV-centre fremgår, at Region Sjælland har forhåndsafvist 11 piger, fordi de ikke opfylder målgruppebeskrivelsen. Region Midtjylland har ' afvist enkelte piger'. Region Syddanmarks center på Odense Universitetshospital ønsker slet ikke at besvare spørgsmål i sagen og heller ikke Region Nordjylland er vendt tilbage.

Om forhåndsafvisningerne skriver Danske Regioner i en mail til metroxpress:

- Vi vil ikke kommentere konkrete sager. Men det er praksis, at sygehusafdelinger kan tilbagevise en patient, hvis man på baggrund af journaloplysninger vurderer, at patienten er henvist til en forkert afdeling.

LÆS OGSÅ: Praktiserende læger: Lad os vente med ny HPV-vaccine

LÆS OGSÅ: Sundhedsstyrelsen: HPV-vaccine er sikker

LÆS OGSÅ: Læger: En ud af 500 piger bliver alvorligt syg af at få HPV-vaccinen

LÆS OGSÅ: DF: HPV-ventelister er et løftebrud fra regionerne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress