Af Lars Dinesen - 23/07-15 18:43

Dagligt mislykkes det at sende afviste asylansøgere udDagligt mislykkes det at sende afviste asylansøgere ud

Flere gange dagligt lykkes det ikke politiet at sende afviste asylansøgere ud af landet, viser aktindsigt.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Thibault Camus)

Over halvdelen af asylansøgerne, der kommer til Danmark, bliver afvist. Men det mislykkes dagligt at udsende de afviste asylansøgere, viser en aktindsigt, som Radio24syv har fået fra Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter.

Fra 2013 til maj i år er 2140 planlagte udsendelser ikke blevet til noget.

Det svarer til, at politiet mislykkes med at udsende personer mellem to og tre gange om dagen. Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, varsler nye tiltag.

- Det er jo helt absurd, og det er en af de ting, vi vil tage kraftigt hånd om efter sommeren. Hvis vi ikke er gode til at få udsendt folk, kan det tiltrække endnu flere asylansøgere, siger Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, til Radio24syv.

Politiet har forgæves forsøgte at udsende de samme asylansøgere flere gange, og der er altså derfor tale om 2140 mislykkede udsendelser og ikke om 2140 forskellige personer.

LÆS OGSÅ: Ministre mislykkes igen med at fordele migranter i EU

Rigspolitiet henviser til en statusrapport fra april 2015 for at forklare de mislykkede udsendelser. Og årsagerne er mange.

Blandt andet tillader de iranske og irakiske myndigheder ikke, at det danske politi tvangsudsender afviste asylansøgere til landene, hvis de ikke længere har deres pas.

- Vi skal blive bedre til at tage en dialog med lande, der ikke vil tage imod vores afviste asylansøgere. Nogle af de her lande modtagere jo bistand fra os, og dem skal vi være skrappere over for, siger Marcus Knuth til Radio24syv.

Andre årsager til de mislykkede hjemsendelser kan være lange sagsbehandlingstider i særligt afrikanske lande eller problemer med at identificere udlændingenes hjemland på grund af falske dokumenter.

LÆS OGSÅ: Venstre vil ikke tøve med flere asylstramninger

Nogle afviste asylansøgere klager til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller søger om opholdstilladelse på et nyt grundlag.

Politiet oplever derudover ifølge Radio24syv et stigende problem med afviste asylansøgere, der gør modstand i flyet i sådan en grad, at kaptajnen ikke vil lette med dem.

Og nogle afviste familier splitter sig op, så politiet ikke kan sende familiemedlemmerne samlet ud af Danmark, hvilket der som udgangspunkt kræves af etiske hensyn.

LÆS OGSÅ: Støjberg vil hugge bremsen i for asylansøgere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress