Af - 12/06-15 12:11

MINI-guide til Folkemødets små vadestederMINI-guide til Folkemødets små vadesteder

Du kan få politiske og faglige debatter nonstop 16 timer om dagen på Folkemødet, men hvis du er mere til bare at hygge dig, giver vi dig her en mini-guide til nogle af de små vadesteder.

storybild

(Billede: Polfoto)

Fredag d. 12. juni

Gratis pølser, chips, slik og sort kaffe kan du finde i store mængder, hvis du tager turen fra den ene til den anden ende af Folkemøde-pladsen i Allinge. Men du kan også gå målrettet efter events, der serverer lidt til ganen - og dem er der rigtig mange af.

Eksempelvis inviterer Lidl fredag til morgenmad kl. 09.00 i Geelmuyden Kieses telt med efterfølgende debat.

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan dropper Folkemødet

Lidt senere på dagen, mellem 15:00 og 15:45, er der bæredygtighed på menuen i Danchells Anlæg. Her vil to af kokkene fra kokkelandsholdet lave mad efter en debat arrangeret af Unilever Food Solutions.

Lige derefter, mellem kl. 16.00 og 17.00, er der ø-mingel ved havnen arrangeret af Danske Færger. Her bliver det lovet, at den helt rette ø-stemning leveres af Bornholmer-kokken Jan Gildam.

LO, DEA, KEA og Metropol holder uddannelsesdebat i Strandvejens mødetelt, og de serverer en fadøl undervejs. Det foregår fra 17:45 til 19:00.
Igen i år holder Infomedia fredagsbar i Toga-teltet mellem 17:30 - 19:00, hvor de giver en fadøl og en snak om medier, folkemødet og kommunikativ strategi.

Hvis det ikke er noget for dig, serverer Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd på Cirkuspladsen lækre smagsprøver fra den bornholmske kok Mikkel Marschall samt øl og vand mellem 18:00 og 19:00.

LÆS OGSÅ: Terrorekspert: Wilders-besøg gør folkefesten på Bornholm til et Fort Knox

Sidst men ikke mindst holder DI åbent i sin store Vækstbar på Klostergården mellem 20.00 og 23:00.

Lørdag d. 13. juni

Hver morgen kan du også smutte forbi Grundtvigs Forums telt og få frisktbagte morgenboller og kaffe. Du kan også blive lidt længere i køjen og vente til brunch. Lørdag formiddag diskuterer storbritanniens ambassadør Vivien Life og Politikens chefredaktør Bo Lidegaard nemlig Storbritanniens fremtid i EU, mens du kan nyde en gratis English Breakfast. Det er fra kl. 11 på Gæstgiveren.

Landbrug og Fødevarer holder igen et stort event lørdag aften fra kl. 19:30, hvor de serverer iskolde fadøl og lækkerier fra det nordiske køkken. Overskriften på eventet er dog “Kun for journalister.”

I stedet kan du måske besøge Liberal Alliance, der er vært for en “fodboldlandskamp”, og der hører sig naturligvis fadøl til. Det er lørdag aften mellem 20:00 og 23:00.

LÆS OGSÅ: Folkemødet på Bornholm: Så meget skruer vi ned

Du kan selvfølgelig også vælge selv at hive pungen op af lommen og betale dine egne forsyninger. Det kan være i Toga Vinstue, som altid samler folk om øl-hanerne eller på Gæstgiveren, hvor Oh Land spiller fredag aften og Steen Jørgensen (Sort Sol - forsanger) lørdag aften til nogle altid usædvanligt velbesøgte koncerter.

Mads Langer spiller også fredag aften klokken 21:30 - 22:30 ved Brandstationen. Og så kan du jo altid forsøge at skaffe dig adgang til VIP-arrangementer, som hos kommunikationsbureauet Rud Pedersen fredag aften.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress