Af - 10/09-16 12:10

Nu er der gået to måneder: Emilie-tip vælter stadig indNu er der gået to måneder: Emilie-tip vælter stadig ind

Politiet får dagligt nye henvendelser i sagen om Emilie Meng, der nu har været forsvundet i to måneder.

Bildstrecke im Grossformat »

I dag er det præcis to måneder siden, at Emilie Meng sidst blev set på Korsør Station omkring klokken 04.00 natten til søndag den 10. juli.

Lige siden den dag har den unge kvinde været på alle danskeres læber. Politiet har været travlt optaget af at forsøge at finde ud af, hvad der er hændt Emilie, men hun er som sunket i jorden. Og hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har man sjældent oplevet noget lignende.

LÆS OGSÅ: Ny metode: - Sådan vil vi lede efter Emilie Meng

- Den her sag adskiller sig jo ved, at man forsvinder uden overhovedet at efterlade sig spor en tidlig søndag morgen i Korsør. Og det er ikke så tit, man ser sager af den karakter, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen til metroxpress.

Over hele landet er der blevet hængt plakater op, der efterlyser Emilie Meng, og hos politiet mærker man da også den massive interesse, der er i hele landet, for at hun skal vende hjem til sin familie i live.

- Vi får daglige henvendelser stadig, og dem undersøger vi selvfølgelig løbende. Men det har ikke ført noget med sig endnu - hun er stadig sidst bekræftet set den 10. juli omkring klokken fire om morgenen, siger efterforskningslederen.

LÆS OGSÅ: Eks-drabschef om Emilie: Her er, hvad politiet arbejder ud fra, men ikke tør sige

Af samme grund tør han ikke gisne om, hvad der er sket med Emilie. Det ene bud kan være lige så godt som det andet.

- Vi efterforsker den her sag meget grundigt, fordi vi ikke ved, om der foreligger en forbrydelse, eller om der er tale om en ulykke. Derfor undersøger vi alle de spor, der måtte være, meget nøje, så vi kan tage dem frem igen, hvis det bliver aktuelt, siger Søren Ravn-Nielsen.

Emilie Mengs familie udlovede forholdsvis tidligt i efterforskningen en dusør til den eller de personer, der kunne komme med afgørende tip i sagen. I tirsdags blev beløbet hævet til hele 200.000 kroner - penge, der er rejst ved hjælp af donationer fra private borgere.

- Dusøren er hermed forhøjet til 200.000,-. Ethvert tip, der kan medføre, at Emilie kommer hjem i live, vil få udbetalt hele dusøren, skrev Emilies fætter Robin Witzner i den store Facebook-gruppe ‘Eftersøgningen af Emilie Meng’, hvor mere end 33.000 danskere følger sagen tæt.

LÆS OGSÅ: Politiet har finkæmmet område: - Détte er vi sikre på i Emilie-sagen

Det gør vi naturligvis også her på metroxpress, hvor vi løbende vil holde læserne opdaterede på nyheder i sagen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress