15/12-15 10:14

Forsøg: B3-vitamin kan måske forhindre overvægtForsøg: B3-vitamin kan måske forhindre overvægt

Kan en dosis B3-vitaminer sætte så meget gang i fedt- og sukkerforbrændingen hos overvægtige mænd, at de har større chance for at undgå sukkersyge?

storybild

(Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Meget firkantet sagt er det spørgsmålet, som et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitetshospital skal forsøge at afklare.

Derfor søger læge Ole Dollerup i øjeblikket 40 raske, overvægtige mænd i alderen mellem 40 og 70 år, som gennem tre måneder skal indtage B3-vitaminer for at blive sundere.

LÆS OGSÅ: Mangler du vigtige vitaminer? Her er tegnene

- Vi vil måle, hvor meget fedt der er i maveregionerne og nogle organer som for eksempel leveren og så sammenligne før og efter B3-vitaminet, om der er forskel, forklarer han til DR Østjylland.

Det er succesfulde dyreforsøg med mus, der har gjort, at man nu for første gang afprøver B3-vitaminer i kampen mod sukkersyge hos mennesker.

LÆS OGSÅ: Træt? Denne almindelige sove-vane er farlig for din sundhed

- Vi har set, at mus på en meget fedtrig kost suppleret med B3 forbliver slanke og tager ikke på, som man ellers ville forvente med en fedtrig kost, siger Ole Dollerup til DR Østjylland.

Forskerne håber, at den effekt også vil vise sig hos mennesker.

- Når vi giver vitaminet, så mener vi, at det kan forbedre cellers evne til at forbrænde fedt og sukker, siger han.

LÆS OGSÅ: Forskere finder et sundt alternativ til bacon i havet

Ole Dollerup står i spidsen for forsøget og søger forsøgspersoner gennem hjemmesiderne sundhed.dk og forsøgsperson.dk.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress