Af David Andersen - 15/12-15 15:56; Opdateret: 15/12-15 16:10

Rigspolitiet sænker beredskabsniveauet igenRigspolitiet sænker beredskabsniveauet igen

Rigspolitiet sænker nu igen beredskabsniveauet til 'forhøjet beredskab', som er det tredjehøjeste niveau.

storybild

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. (Arkivfoto) (Billede: Polfoto)

Efter en måned på det næsthøjeste niveau sænker Rigspolitiet nu beredskabet til det tredjehøjeste niveau igen.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Beredskabsniveauet blev hævet til "markant forhøjet beredskab" 17. november i kølvandet på terrorangrebene i Paris 13. november.

Det var første gang nogensinde, at dansk politi gik op i det næsthøjeste niveau, og det skete med Rigspolitiets ord "på grund af den uafklarede situation i en række europæiske lande efter terrorangrebet i Paris".

LÆS OGSÅ: Dansk politi skærper opmærksomheden efter angreb i Paris

Men nu er beredskabsniveauet altså sænket til "forhøjet beredskab" igen.

- Vi følger hele tiden situationen og efter en samlet vurdering - herunder drøftelser med Politiets Efterretningstjeneste - mener vi, at politiet kan håndtere den aktuelle situation med et "forhøjet beredskab" som før den 17. november, udtaler chefpolitiinspektør i Rigspolitiet, Jørn Aabye.

LÆS OGSÅ: Forhøjet beredskab ved Vild med dans-finalen

LÆS OGSÅ: Tidligere PET-chef: Konkrete trusler må have hævet beredskab

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress