Af - 24/06-16 06:30; Opdateret: 24/06-16 08:56

Her hjælper klovnen Trudi lille pige igennem kræftHer hjælper klovnen Trudi lille pige igennem kræft

Fredag er de røde næsers dag, hvor danske hospitalsklovne hyldes med den såkaldte Næsjonaldag. For familien Grøndrup gav hospitalsklovnenes finurlige indslag en pause midt i alvoren og de mange bekymringer.

Se klip fra hospitalsklovnenes arbejde i videoen her. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

I operationsstuen er øjenlæger, narkoselæger, sygeplejersker, lægestuderende og forældre travlt beskæftiget. Der tales om højde, vægt, sygdomme. Lægerne er bøjet over dengang toårige Naja, der ligger på en briks og får en maske over næse og mund. Undersøgelsen er forbundet med faste, smerte og uvished. Men larmen fra udstyr og lægesnak overdøves.

Ved siden af den lille pige sidder hospitalsklovnen Trudi med rød næse, en tekop på hovedet og en guitar. Hun synger ‘Se min kjole’ og kigger Naja i øjnene. Vuggevisen følger Naja ind i narkosen.

Det er situationer som disse, Najas far Joel husker, når han tænker tilbage på familiens utallige hospitalsbesøg og indlæggelser, da Naja havde en sjælden form for kræft i øjet.

- Som forælder er man ret presset, fordi man har bekymringerne, man har børnene, der kræver ens opmærksomhed, lægerne har informationer, der er vigtige og man har man selv tonsvis af spørgsmål, forklarer Najas far Joel Grøndrup.

Familien, som også tæller Najas tvilling Alfred og moderen Pernille, gjorde alt hvad de kunne, for at gøre de svære og smertefulde undersøgelser tålelige. Og her var klovneriet et tiltrængt afbræk.

- Derfor er det så dejligt, når en hospitalsklovn siger “Skal vi ikke lige lege et eller andet sjovt” og tager opmærksomheden væk fra det der triste. Det giver lidt glæde og smil, siger Joel Grøndrup.

Sammen kunne de eksempelvis lege med kæmpe-balloner, så store som børnene selv. Eller lave sjov med overlægerne. Men hospitalsklovne som Trudi, som hjalp Naja, er ikke som klassiske cirkusklovne, forklarer han.

- Det er ikke fordi, hospitalsklovne er lalleglade klovne. De mere sådan nogle søde, rolige, finurlige nogle, der kan lave ballondyr og små tryllekunstner eller se en sjov vinkel på noget, der foregår på hospitalet, siger Joel Grøndrup.

I dag er Naja en glad og livlig pige på syv år. Hun blev erklæret kræftfri for tre år siden og går til kontrol.

- Jeg ved, at hun har dårlige minder fra hospitalet, men hun har også haft mange stunder, hvor hun har haft det sjovt. For eksempel med Trudi, siger Joel Grøndal.

Her synger klovnen Trudi for Naja efter en undersøgelse.

Overlæge: Klovne har god situationsfornemmelse

Jesper Bjerre, der er overlæge ved afdelingen for hjertebørn hos Aarhus Universitetshospital, har jævnligt glæde af hospitalsklovnenes indsats. Og han genkender den positive effekt, klovnene kan have for forældre og børn.

Det letter samtidig lægernes arbejde.

- Jeg synes, det ville være fattigt og et stift system uden klovnene. De løsner op og har god situationsfornemmelse, for det skal selvfølgelig ikke være pjat og pjank det hele. De er med til at tage trykket og afdramatisere nogle ubehagelige procedurer, siger han.

Det bliver simpelthen nemmere at komme til og hjælpe børnene, fordi klovneriet får fokus væk fra det, der skal ske.

- Når man arbejder med børn, er der brug for ro og tryghed hos både børn og forældre. Og der er klovnene gode til også at få forældrene med på en måde, der er gunstig for os behandlere, så det er 10 gange nemmere at gøre de ting, vi skal, siger Jesper Bjerre.

Her leger Trudi, Naja og lillebroderen Alfred efter en undersøgelse på hospitalet.

LÆS OGSÅ: 5-årig dreng bliver tatoveret - nu bliver billedet delt i hele verden

LÆS OGSÅ: Finn døde efter at have ventet på en ny lever: Se hans fars rørende opråb

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress