Af - 09/09-16 10:00

Ny metode: - Sådan vil vi lede efter Emilie MengNy metode: - Sådan vil vi lede efter Emilie Meng

Organisationen 'Forsvundne Personer' vil finkæmme områder med heste og massevis af dykkere.

Bildstrecke im Grossformat »

Lørdag er det to måneder siden den danske teenager Emilie Meng forsvandt sporløst. Siden har politiet og frivillige danskere gjort adskillige forsøg på at finde den unge pige, men det er endnu ikke lykkedes.

LÆS OGSÅ: Eks-drabschef om Emilie: Her er, hvad politiet arbejder ud fra, men ikke tør sige

Nu vil organisationen 'Forsvundne Personer' gøre endnu et forsøg. Ifølge BT vil organisationen 18. spetember lave, hvad de selv kalder, Danmarks største dykkeraktion fra havnefronten i Korsør.

Vi skal finkæmme
- Vi har rystet posen og laver nu udelukkelsesmetoden. Den 18. september bliver det koncentreret om Korsør Nor, og der bliver foretaget et såkaldt sweep, hvor dykkerne kommer til at lave en kæde i vandet, så intet bliver overset, fortæller Sofie Sønderup, der er stifteren af den frivillige gruppe til BT.

Lige nu er der 60-80 erfarne dykkere, der frivilligt har meldt sig, og organisationen arbejder på at få endnu flere med.

- Vi gør det for at kunne krydse området af som eftersøgt. Vi har været i vandet før, men det er jo levende og aktivt. Så skulle hun være i vandet, kan hun sidde fast et sted under en mole eller ved en havn. Alle de ting, vi ikke ser oppefra, skal finkæmmes nu, forklarer Sofie Sønderup.

Ryttere til hest
Udover den store dykkerindsats vil 'Forsvundne Personer' lede i skovområder med ryttere til hest.

Ifølge Sofie Sønderup bliver det gjort, fordi der er et bedre overblik fra hesteryg end til fods.

LÆS OGSÅ: Beløbet vokser og vokser: Så stor er dusøren nu for spor om Emilies forsvinden

Savnet i næsten to måneder

Emilie Meng var 17 år, da hun forsvandt en tidlig morgen i juli. Siden er hun fyldt 18 år.

Hun er sidst set i live ved stationen i Korsør 10. juli ved fire-tiden. De fire haveforeninger, der gennemsøges onsdag, ligger netop syd for stationen.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har brugt mange ressourcer på at opklare sagen, og flere gange tidligere har der været større eftersøgninger i gang.

Blandt andet har dykkere været på arbejde i søen Bregnemosen ikke langt fra stationen, ligesom området langs jernbanesporene og flere områder har været gennemsøgt flere gange.

Også helikoptere og droner har været indsat i eftersøgningen.

LÆS OGSÅ: Politiet har finkæmmet område: - Détte er vi sikre på i Emilie-sagen

Emilie Meng var iført en sort langærmet trøje, lyseblå tætsiddende cowboybukser og mørkeblå sportssko med hvid stribe.

Hun medbragte også en mørkegrå taske, og adskillige borgere har tidligere fulgt en appel fra politiet om at aflevere fundne tasker.

Mystik om Facebook-profil
Tidligere har der været spekulationer omkring Emilie Mengs facebook-profil, fordi flere venner og bekendte kunne se, at det så ud som om hun har været online, siden hendes forsvinden.

Den teori afkræftede politiet tidligere i august.

- Det, jeg vil sige, er, at vi med sikkerhed kan sige, at Emilie ikke har anvendt sin Facebook, efter hun forsvandt. Der har ikke været nogen 'bevægelser,' sagde Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands Politi.

LÆS OGSÅ: Haveforeninger gennemsøges på anden dag i Emilie-sagen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress