Af - 25/07-16 08:38

Snart må du køre over for rødt på cykel - helt lovligtSnart må du køre over for rødt på cykel - helt lovligt

Hvis du altså kun skal til højre.

storybild

Arkivfoto (Billede: Brian Berg)

Det kan meget snart blive lovligt i stort set hele landet for cyklister at dreje til højre for rødt lys.

Det er vurderingen fra Transport- og Bygningsministeriet, skriver Jyllands-Posten.

I dag koster det 1000 kroner, hvis en betjent ser, men det kan snart være slut med at holde og vente i en tilsyneladende evighed på, at der bliver grønt lys, så man kan få lov til at svinge jernhesten rundt og forsætte cykelturen ned af vejen til højre.

I slutningen af juni sendte Transport- og Bygningsministeriet et nyt sæt regler i høring, der tillader højresvinget, der hidtil har været ulovligt. Hvis der ikke bliver gjort større indvendinger inden søndag, så går de nye trafikregler så igennem og kan træde i kraft allerede 1. september.

LÆS OGSÅ: Fire cyklister stoppede al trafik på Øresundsbroen

Trafikmyndighederne har allerede forsøgt ordningen med at lovliggøre et diskret højresving for rødt i omkring 30 lyskryds over hele landet siden 2014.

- Vejdirektoratets evaluering af forsøget viste, at det ikke medfører øget risiko for ulykker at lade cyklister svinge til højre for rødt i de kryds, der blev udvalgt til forsøget. Derfor har Transport- og Bygningsministeriet besluttet at gøre ordningen permanent, lyder ministeriets vurdering af forsøget ifølge JP.

LÆS OGSÅ: Nødbremser skal redde cyklister fra uopmærksomme bilister

Embedsfolkene understreger dog, at det kun bliver i de lyskryds, der bliver vurderet som sikre nok, at cyklisterne får lov til at svinge til højre for rødt.

Rådet for Sikker Trafik har endnu ikke afleveret deres kommentar til de nye regler i et høringssvar, men dokumentationschef Jesper Sølund påpeger, at det er vigtigt med kriterierne for, hvilke lyskryds, det bliver tilladt at svinge til højre for rødt.

LÆS OGSÅ: Kørelærer om cyklister: Tryk speederen i bund til der ikke er flere bump

LÆS OGSÅ: Cyklisterne jubler over højresving: Det var på tide

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress