14/12-15 11:42

Folketingets hjemmeside ramt af nyt cyberangrebFolketingets hjemmeside ramt af nyt cyberangreb

For anden gang på fire dage er Folketingets hjemmeside blevet ramt af et hackerangreb fra udlandet.

storybild

(Billede: Davali Philip)

Folketingets hjemmeside er under pres i disse dage.

For anden gang på blot fire dage blev hjemmesiden ft.dk udsat for et udenlandsk hackerangreb.

Senest skete det mandag morgen, og det var efter samme model som den, der blev benyttet fredag i sidste uge.

Det oplyser Folketingets administration til Ritzau.

- Folketingets hjemmeside blev mandag morgen ramt af et nyt hackerangreb efter samme mønster som det, der fandt sted fredag den 11. december.

- Det vil sige et såkaldt Denial of Service-angreb, hvor et stort antal opkald mod hjemmesiden fra udenlandske servere forårsager en voldsom overbelastning af Folketingets internetforbindelse.

- Derfor har Folketingets internetleverandør, Telia, lagt en spærring ind mod opkald fra internetudbydere, der ikke har en direkte kobling til Telia Danmarks netværk.

- Sammen med Telia følger Folketingets Administration situationen nøje og åbner op igen for den fulde adgang, når de fjendtlige opkald er taget af, oplyser Folketingets administration til Ritzau.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress