Af Benjamin Krogh - 29/10-15 06:43

51-årig mand dræbt da han kører ind i parkeret bil51-årig mand dræbt da han kører ind i parkeret bil

En mand har onsdag aften mistet livet i en soloulykke i Nordjylland. Der er tale om en mand fra lokalområdet.

En trafikulykke i Nordjylland har onsdag aften kostet en 51-årig mand livet.

Ulykken skete i Skippergade i Asaa nordøst for Aalborg, oplyser Nordjyllands Politi.

- Ulykken skete klokken 19.30, da han med høj hastighed kørte ad Skippergade mod øst i en varebil og ramte en parkeret bil, skriver vagtchef Poul Badsberg i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: En 21-årig og 38-årig mand mistede livet under biljagt

Manden blev erklæret død af en ambulancelæge umiddelbart efter sammenstødet med den parkerede bil.

Vagtchef Per Vagn Nielsen fortalte tidligere på aftenen til Ritzau, at det ikke står klart, hvad der var årsag til, at den 51-årige kørte ind i bilen, der var parkeret i højre side af vejen.

LÆS OGSÅ: Tivoli overvejer mere kontrol efter ulykke med 5-årig

I første omgang havde politiet ikke identificeret den afdøde, selvom det blev formodet, at der var tale om bilens ejer. Det er senere lykkedes at finde frem til identiteten på manden, der viser sig at være fra lokalområdet.

De pårørende er underrettet.

Som altid ved alvorlige ulykker blev en bilinspektør tilkaldt. Han har undersøgt såvel ulykkesstedet som den afdødes bil i et forsøg på at finde ud af, hvad der gik galt.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Bitter Dot: Egoistiske Morten kunne ikke håndtere min sorg

LÆS OGSÅ: Mand på elcykel mister livet i ulykke

LÆS OGSÅ: Storebæltsbroen igen åben efter ulykke

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress