Af Benjamin Krogh - 03/12-15 13:36

Løkke: Vi afgiver selvbestemmelse for at få indflydelseLøkke: Vi afgiver selvbestemmelse for at få indflydelse

Et nej vil kræve, at statsministeren bruger sin energi på at få Danmark med i Europol, siger han.

storybild

(Billede: Polfoto)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtrykker på dagen for folkeafstemningen om retsforbeholdet en meget forstående tone over for de mange vælgere, der forud for afstemningen har angivet at ville stemme nej eller være i tvivl.

Selv er statsministeren ikke i tvivl om, at hans kryds skal sættes ved ja, men han fortæller, at han i løbet af kampagnen har mødt mange tvivlere.

- Noget af det, der bærer tvivlen hos mange, er, om vi kommer med i asyl- og flygtningepolitikken ad bagdøren.

LÆS OGSÅ: 1385 valgsteder åbner for 4.151.381 vælgere

- Når de er blevet betrygget i, at der kommer en folkeafstemning, hvis vi nogensinde kommer dertil, så drager de et lettelsens suk, siger statsministeren, da han torsdag middag afgiver sin stemme på Nyboder Skole i København.

Et af de emner, der har fyldt meget i debatten, er spørgsmålet, om Danmark afgiver suverænitet, altså selvbestemmelse, ved at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

Statsministeren slår fast, at Danmark ganske rigtigt afgiver suverænitet. Men han mener, at det er det værd.

LÆS OGSÅ: Thulesen Dahl: EU-nej åbner dør på klem for DF i regering

- Den ultimative selvbestemmelse har man, hvis man er sig selv nok. Hvis man kravler ind under dynen og bliver der, kan man bestemme alting selv.

- Med et ja afgiver man selvbestemmelse, men man får medbestemmelse. Når vi taler grænseoverskridende kriminalitet som narkotikahandel og menneskehandel, kan vi ikke løse det selv i lille Danmark, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Derfor håber jeg, at når man får tænkt det her i igennem, også oven på Paris, at man kan se, at vi er nødt til at arbejde sammen.

Hvis afstemningen skulle ende med det modsatte af, hvad regeringen håber, så vil det betyde, at der skal bruges en del kræfter på at afklare Danmarks fremtid i blandt andet Europol, mener statsministeren.

LÆS OGSÅ: EU-kritisk parti retter fejl i sit kampagnemateriale

- Der er det samme på spil for mig som for alle andre danskere. Bliver det et nej, fornemmer jeg helt klart, at danskerne mener, vi stadig skal være i Europol.

- Hvis vi får et ja, kan vi fuldt ud kaste os over de andre ting, vi skal have løst: Vi skal have strammet op, så vi får asyltilstrømningen under kontrol.

- Bliver det et nej, skal jeg bruge en del af min politiske energi på at finde en løsning, så danskerne kan blive i Europol, som de fleste nok ønsker.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Tyrkisk politi napper 1300 migranter dagen efter EU-aftale

LÆS OGSÅ: Løkke: Tyrkiets flygtningeopbremsning skal følges tæt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress