Af Ritzau - 11/04-16 08:38; Opdateret: 11/04-16 10:15

Kommentator: Borgerforslag puster nyt liv i folkestyretKommentator: Borgerforslag puster nyt liv i folkestyret

At lade borgere stille forslag direkte til Folketinget skal rette op på politisk mistillid, siger kommentator.

storybild

Borgere skal kunne stille beslutningsforslag direkte til Folketinget. Det mener et flertal af partierne. (Billede: Free/Johan Wessman, News Øresund)

Et flertal af partierne i Folketinget har indset, at vælgerne og politikerne er ved at glide fra hinanden.

Det er netop årsagen til, at en bred samling af partier er gået sammen om et beslutningsforslag, der skal lade borgere komme til orde i Folketinget, hvis de kan opnå 50.000 underskrivere for et forslag, vurderer politisk kommentator Hans Engell.

- De politiske partier i Danmark er klar over, at der er lidt af en tillidskrise mellem vælgerne og politikerne, siger han.

- Selv om forslaget nok får begrænset betydning, er det et forslag, der forsøger at puste noget liv ind i folkestyret. Det er en måde at give vælgerne noget medindflydelse, som de ikke har haft tidligere, mener Hans Engell.

Forslaget er støttet af Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, De Radikale, SF og De Konservative. Kun Socialdemokraterne og Venstre står uden for flertallet.

- I de to store regeringsbærende partiers perspektiv bør tingene på Christiansborg og i Folketinget foregå efter de normale spilleregler, siger Hans Engell.

- Jeg må sige, at det på en måde virker lidt forstenet. Men det er da klart, at det her forslag ikke er uden problemer, fordi det betyder, at 50.000 uden politisk ansvar kan få bragt ting til behandling i Folketinget og dermed optage Folketingets tid.

Holland har man netop været til folkeafstemning udløst af en underskriftsindsamling, hvor en relativt kompliceret EU-aftale med Ukraine blev stemt ned.

Det blev af mange opfattet som et eksempel på, at det kan være problematisk at give almindelige borgere mulighed for at rejse forslag direkte i parlamentet.

Og selv om det danske forslag ikke helt kan sammenlignes, er idéen grundlæggende den samme, lyder det fra Hans Engell.

- Selv om politikerne ikke er forpligtede til at vedtage noget, og det stadig er Folketinget, der sidder med den afgørende magt, vil man være nødt til at tage det alvorligt og putte det ind i en politisk proces, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress