Af Ritzau - 27/05-16 03:31

Diabetikere har øget risiko for at få børn med hjertefejlDiabetikere har øget risiko for at få børn med hjertefejl

Ny stor undersøgelse viser, at børn med diabetikerramte mødre har større risiko for medfødte hjertefejl.

storybild

Ny stor undersøgelse viser, at børn med diabetikerramt mødre har større chance for medfødte hjertefejl. (Billede: Free/Colourbox)

Det er langt større risiko for, at børn bliver født med hjertefejl, hvis moren har diabetes inden graviditeten.

Det skriver Videnskab.dk på baggrund af en stor undersøgelse foretaget af Statens Serum Institut.

Kvinder med sukkersyge har en firedobbelt risiko for at få et barn med hjertefejl, er en af konklusionerne i undersøgelsen.

- Og hos kvinder, der har haft svært ved at kontrollere deres sygdom forud for graviditeten, er den mere end syv gange forøget, siger Mads Melbye, seniorforfatter på studiet og sektordirektør på Statens Serum Institut, til Videnskab.dk.

I undersøgelsen er der blevet brugt data fra alle fødsler i Danmark mellem 1977 og 2011.

- Det er bekymrende, at risikoforøgelsen over tid ikke er blevet mindre, fordi man i dag gør meget mere for at sikre et normalt blodsukker for gravide kvinder end før i tiden, siger Mads Melbye til Videnskab.dk.

Han tilføjer, at udviklingen muligvis kun kan blive værre i fremtiden.

- Forekomsten af diabetes stiger mange steder i verden, og vi må forvente at forekomsten af hjertemisdannelser vil følge samme tendens, hvis ikke vi finder en vej til at begrænse den risikoforøgelse, vi i dag ser hos diabetiske mødre, siger Mads Melbye.

Også Puk Sandager, overlæge og forsker i graviditet og misdannelser på Aarhus Universitetshospital, er bekymret over undersøgelsens resultater.

- Det er virkelig et veludført og spændende studie og med overraskende resultater. Det er meget tankevækkende, at risikoen ikke er faldet på trods af en betydelig indsats i behandlingen af diabetes før og under graviditeten, siger hun til Videnskab.dk.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress