Af - 05/04-16 20:31

Derfor må du ikke gemme din mobil i bh'enDerfor må du ikke gemme din mobil i bh'en

Det kan være praktisk at lade mobilen hygge sig i ens bh, men det er hverken godt for dig eller for mobilen, forklarer eksperter.

Bildstrecke im Grossformat »
Du kan ikke komme udenom problemet ved at lægge telefonen med skærmen væk fra huden eller ved at dreje den. - Volumenknapperne sidder alligevel på siden af telefonen, så lige meget hvilken vej du vender den, vil der trænge fugt ned til mobilen. Dertil sidder højttaleren på flere telefoner i den modsatte ende af der, hvor høretelefon-indgangen er – så begge ender er udstyret med huller, hvor fugten kan trænge ind i mobilen, siger mobilekspert John G. Pedersen, og konkluderer: - Der er derfor ikke noget validt trick til, hvordan man bedst muligt opbevarer mobilen i bh'en. Det mest valide råd er at lade være. Men hvis du bare ikke kan lade være med at opbevare mobilen i bh'en, findes der også råd for det. Nogle af de nyere mobiler er nemlig bygget til at modstå vand og støv – og dermed også fugt. John G. Pedersen nævner telefonerne: Samsung Galaxy S7 og Samsung Galaxy S7 Edge. At investere i en vandafvisende mobil er måske ikke helt dumt, for ifølge David Guldager bliver de nyere iPhones mindre modstandsdygtige overfor fugt. - De nyere telefoner dør hurtigere, hvis de får fugt. Det sker, fordi de er mere teknologisk avancerede og dermed mere udsatte for fugt, siger gadgetekspert David Guldager, der fra flere brugeranmeldelser ved, at særligt iPhone 6s er skrøbelig overfor fugt. John G. Pedersen tror dog, det vil blive svært at overbevise kvinderne om at lade mobilen og bh'en være adskilt. - Det er lidt som at bede mænd om at klø sig i skridtet. Det er jo som udgangspunkt et skide godt opbevaringssted, men i forhold til telefonens helbred, bør man genoverveje det, siger han. Når du opbevarer telefonen i bh'en, er det ifølge John G. Pedersen svarende til, at du lægger den ude på badeværelset, mens du er i bad. Det er et kendt problem, at mobiltelefoner sendt til reparation bliver afvist på grund af væskeskader, siger John G. Pedersen, der påpeger, at garantien nemlig ikke dækker væskeskader. David Guldager mener ikke kun, det er mobilen, der kan tage skade af at ligge i bh'en. Han mener også, at man skal være opmærksom på, at en overophedet mobil vil kunne give brandmærker på brysterne. - I en højteknologisk mobiltelefon fylder batteriet 80 procent af telefonen. Når du lægger din mobil i bh'en, svarer det altså næsten til, at du lægger et varmt batteri på dit bryst, hvilket de fleste nok ikke ville gøre, siger David Guldager. Din mobil kan også dø af sved, hvis du bare så meget som løber en tur med telefonen, mens du holder den i hånden. Kilde: David Guldager. - Der findes enkelte undersøgelser, hvor man er kommet frem til, at folk, der gik med mobiltelefonen i bh'en, fik brystkræft, siger Niels Kroman, der er professor og overlæge på Brystkirurgisk Sektion på Rigshospitalet.  En stor dansk undersøgelse har dog vist, at brystkræft ikke er hyppigere hos kvinder med abonnement på en mobiltelefon.   Niels Kroman mener ikke, at resultaterne har en værdi, da man har ikke undersøgt alle dem, der med sikkerhed ikke har gået med mobilen i bh'en, for brystkræft. Fortsættes på næste billede Niels Kroman påpeger desuden, at der kan være andre faktorer, der spiller ind.   - Dem, der bedst kan have mobilen i bh'en, er piger med store bryster, og derfor er de måske også en smule tykkere end andre. Det kan også påvirke deres risiko for at få kræft – så det er ikke til at sige, om det er mobilen i bh'ens skyld, siger Niels Kroman.

En ødelagt mobil, brandemærker og kræft - der er næsten ikke grænser for de ulemper, som forskellige eksperter mener, der er forbundet med at opbevare mobilen i bh'en.

I lommen, i tasken eller i en løbelomme på armen. Det plejer at være de typiske steder, man opbevarer sin mobiltelefon.

Men når lommerne er fulde, eller når tøjet er designet uden lommer, vælger nogle kvinder at opbevare mobilen i deres bh.

I en ny undersøgelse, som metroxpress har fået foretaget af YouGov, svarer hver syvende af de medvirkende kvinder, at de opbevarer mobilen i deres bh.

Men det er et rigtig dårligt sted at have telefonen, hvis du altså gerne vil undgå at ødelægge mobilen.

Når din mobiltelefon ligger et sted tæt på kroppen, er der en ret god sandsynlig for, at den dør af det. Der skal næsten ikke noget sved til, før det ødelægger mobilen. Har du den i lommen, er der stof mellem hud og teknik.
Det siger gadget- og digital trend-ekspert‎ hos TV 2 David Guldager til metroxpress.

Han fortæller, at mobiltelefonen også frembringer sved i din kavalergang, fordi den i sig selv er varm.

David Guldager er ikke den eneste, der fraråder, at mobilen hygger sig i kavalergangen. John G. Pedersen, mobilekspert og indehaver af MereMobil.dk, har også lagt mærke til mobil-i-bh-'tricket', hvilket han ikke er begejstret for:

- I bh'en er der lunt og svedigt, og sådan udsætter du mobiltelefonen for konstant fugtpåvirkning, som den ikke har godt af, og som den ikke er bygget til. På sigt vil den lide overlast, siger han til metroxpress.

John G. Pedersen forklarer, at det i yderste konsekvens kan påføre telefonen en væskeskade, hvilket ikke er omfattet af garantier eller reklamationsret.

Men det er ikke kun mobiltelefonen, der kan tage skade af en tur i bh'en. Ifølge Charlotte Bech, der er praktiserende læge, forfatter og foredragsholder, skader mobilen også dig og dit bryst.

- Der er lavet undersøgelser i Sverige*, der viser, at stråling fra mobiltelefoner øger risikoen for tumor i hjernen, når man holder mobilen op til hovedet. Hvis du opbevarer mobilen ved brystet, kan strålingen gå gennem brystvævet og muligvis øge risikoen for brystkræft, siger Charlotte Bech til metroxpress.

Mobilen i bh'en kan ifølge Charlotte Bech også påvirke thymus-kirtlen. Thymus er en kirtel bag brysterne, som har betydning for immunsystemet, og med mobilen i bh'en kan den ifølge Charlotte Bech blive bestrålet og svækket.

Der er dog ikke hende bekendt lavet nogle undersøgelser, der konkret viser noget om, hvor farligt det er for kroppen at opbevare mobilen i bh'en. Men på baggrund af den teoretisk mulige risiko mener Charlotte Bech, at man skal fjerne telefonen fra kavalergangen og i stedet opbevare den i en taske.

Det er dog ikke alle læger, der mener, at det er farligt for kvinder at opbevare mobiltelefonen i bh'en:

- Der er lavet store undersøgelser, der viser, at man ikke får svulster i hjernen af at tale i mobiltelefon, så der er på nuværende tidspunkt ikke belæg for at sige, at det er farligt, siger Niels Kroman til metroxpress. Han er er professor og overlæge på Brystkirurgisk Sektion på Rigshospitalet.

LÆS OGSÅ: Snerpe-straf: Denne sorte bh er alt, alt for tydelig

*
Undersøgelsen, som Charlotte Bech henviser til, er en svensk undersøgelse fra Karolinska Institut i 2004, omfattende 750 personer. Den konkluderede, at brug af mobiltelefon i mindst 10 år forøgede risikoen for at udvikle en tumor 3,9 gange i den side, hvor mobiltelefonen bruges.

LÆS OGSÅ: 6 ting alle kvinder bør vide om at gå med g-streng

LÆS OGSÅ: Før var det syv - nu findes der ni forskellige slags bryster

LÆS OGSÅ: Nu kan du menstruationsbløde på Donald Trumps ansigt

LÆS OGSÅ: Denne populære app bør du slette omgående

LÆS OGSÅ: Solcentre i hele Danmark politianmeldt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress