Af - 29/05-15 22:49; Opdateret: 29/05-15 23:04

Ældre dame fulgt hjem og cyklist væltet: Nordjysk Politi tweeter om altÆldre dame fulgt hjem og cyklist væltet: Nordjysk Politi tweeter om alt

Fredag har været store Twitter-dag hos politiet i det nordjyske, og"det er gået forrygende," lyder det.

storybild

Her startede Nordjyllands Politi deres tweet-storm (Billede: Twitter/@NjylPoliti)

Nordjyllands Politi har i løbet af fredagen ikke kun været synlige ude på gaderne i den jyske landsdel. De har også været særdeles aktive på Twitter, hvor de har tweetet om alt det, de oplever i løbet af en hektisk hverdag:

'Bilist har tanket for 600 kr. på Statoil Hjallerup Enge og kørt uden at betale. Ukendt bil,' lyder et af deres tweets, mens der i et andet står:

'Ældre dame på Smallegade i Skørping kan ikke finde hjem. Patrulje hjælper damen med at finde hjem.'

Se flere af deres utroligt mange tweets i bunden.

LÆS OGSÅ: Nu efterlyser politiet ungt kærestepar: Været væk for længe

Mellem klokken 15 og 23 har både vagtcentralen og patruljerne været koblet på Twitter, så de har kunnet fortælle om deres arbejde for at sikre og hjælpe de nordjyske borgere.

- Vi prøver simpelthen at bruge Twitter som sådan en politiradio på nettet, hvor vi vil vise borgerne en stor del af de hændelser, der er i løbet af sådan en otte-timers vagt, lyder det fra Christian Brinck, der er kommunikationsrådgiver ved Nordjyllands Politi.

- Det er gået forrygende. Vi har fået over 65 tweets ud på nuværende tidspunkt, og der er stadig tid endnu, sagde han til metroxpress, da der var lige under en time tilbage af deres Twitter-storm.

LÆS OGSÅ: Ny livsfarlig trend spreder sig blandt unge

Formålet med de mange tweets har ikke været at give borgerne en pause fra valget, som Politiet ellers selv har skrevet i et tweet. Derimod har det været for at komme tættere på borgerne - især dem, der er aktive på de sociale medier.

- Det har skullet give borgerne en ide om, hvor mange forskellige typer opgaver, vi laver. Vi forsøger at være synlige og vise vores arbejde på en lidt anden måde, siger Christian Brinck.

Nordjyllands Politi har også svaret på spørgsmål fra borgerne, og da metroxpress fanger kommunikationsrådgiveren sidder han netop og svarer på et om deres måde at teste for alkohol i blodet. Men selv om forsøget ligner en succes, er det dog ikke noget, de vil gøre alt for tit.

- Hvis man gjorde det hver dag, vil det selvfølgelig blive for meget. Men når vi laver den her slags events, som det her er, så skal vi tænke os om. Hvis vi begyndte at gøre det her for ofte, ville folk nok blive træt af det, siger Christian Brinck.

Vi har samlet en lille brøkdel af dagens tweets her. Og selv om mange er dem er i den lette ende, så er der for eksempel også en om et fund af ulovligt fyrværkeri, som du kan læse mere om her.



LÆS OGSÅ: Medie: Politi anholder flere Fifa-ledere




LÆS OGSÅ: Lesbisk elev giver den bedste årsag til at være 'gold digger'





LÆS OGSÅ: Komiker: - Jeg har tæsket dansk radiovært til døde med cykelpumpe

LÆS OGSÅ: Her tyvstarter de valget: Manu Sareen og Pia Olsen Dyhr hængt op

LÆS OGSÅ: GALLERI: Twitter går valg-amok: Her er de første reaktioner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress