Af Ritzau - 10/11-16 16:02

Dansk forsker mistænkes for seksuelt misbrug af barnDansk forsker mistænkes for seksuelt misbrug af barn

Ifølge TV2 er en forsker blevet fremstillet i grundlovsforhør for dobbeltlukkede døre ved Retten i Aarhus.

storybild

En dansk, internationalt kendt forsker er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger bag dobbeltlukkede døre ved Retten i Aarhus, skriver TV2. (Billede: Free/Free / Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau)

En dansk, internationalt kendt forsker er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger bag dobbeltlukkede døre ved Retten i Aarhus, skriver TV2.

Anklager ved Østjyllands Politi Lisbeth Weiss Petersen ønsker ikke over for TV2 at løfte sløret for, hvad sagen drejer sig om.

Men ifølge TV2 handler sagen om seksuelt misbrug af et barn.

Når et grundlovsforhør bliver holdt for dobbeltlukkede døre, må pressen og tilhørere end ikke være til stede, når sigtelsen læses op.

Om den komplette mørklægning af sagen siger Lisbeth Weiss Petersen til TV2:

- Det er sket på grund af sagens karakter og omstændighederne omkring den.

Mandens forsvarer, Anders Skovholm, har ingen kommentarer.

- Tal med Østjyllands Politi, siger han til TV2.

Der er desuden nedlagt navneforbud i sagen. Det vides ikke, om fængslingen kæres, eller hvordan manden forholder sig til anklagen.

Han er varetægtsfængslet til 8. december.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress