Af - 23/10-16 19:54; Opdateret: 23/10-16 20:54

Unge aktivister: Deler du hævnporno, så siger vi det til din morUnge aktivister: Deler du hævnporno, så siger vi det til din mor

En ny gruppe unge aktivister tager kampen op imod hævnporno.

Bildstrecke im Grossformat »

Her kan man se eksempler på de henvendelser, som aktivisterne skriver til forældrene, samt hvordan nogle unge i de hemmelige Facebook-grupper skriver om navngivne danske pigers nøgenbilleder, der bliver delt imod deres vilje.

En lille gruppe på knap 50 unge på Facebook tager kampen imod den massive del af hævnporno af mindreårige og cybermobning, der foregår i de store hemmelige grupper på Facebook.

- Jeg vil blot gøre opmærksom på, at din søn er medlem af hemmelig gruppe på Facebook, hvor han deler et billede af en ung pige imod hendes vilje.

Sådan kan en af de mange beskeder lyde, når en hård kerne af unge går imod strømmen på hemmelige grupper som Offensimentum, Lokumentum og Nudementum. Når nogle af de unge medlemmer, der typisk er mellem 13 og 17 år, efterlyser nøgenbilleder af navngivne piger eller selv gør opmærksom på, at de ligger inde med bibliotek af hævnporno, slår aktivisterne til og kontakter den familie, de unge ofte selv har opgivet på deres Facebook-profil.

Jan Lauritsen er 25 år og er sammen med sin 18-årige bror Michael stifter af en ny Facebook-gruppe, Pulterkammeret, hvor der findes en mindre gruppe af aktivister, 'Pulterkammerets Aktivister', der forholder forældre, hvad deres børn laver på de sociale medier.

- Størstedelen ved ikke, hvilke konsekvenser, det kan have, når de deler sådan noget. Jeg er ikke ude på at ødelægge de unges fremtid med job og uddannelse, jeg vil bare gerne have, at deres forældre måske kan give dem et rap over nallerne, så man ikke skal blande politiet ind i det, siger Jan Lauritsen til Metroxpress.

LÆS OGSÅ: 14-årig udsatte sig selv for ekstrem fare: Jeg gjorde det for likes

Den 25-årige har selv været medlem af gruppen Offensimentum, hvis medlemsskare tæller mere end 49.000 unge. Desuden har han arbejdet med unge i kommunalt regi i de sidste syv år. Han endte dog med at blive sparket ud af Offensimentum.

- Det er ofte noget med, at én ung får en hjerneblødning, og så følger de andre bare med. Det handler om, at de gerne vil ses og høres. Der er nok mange, der tænker, at det blot er et billede på nettet, men i virkeligheden er det grov mobning eller børneporno, siger han.

LÆS OGSÅ: Emilie Meng igen offer for grove jokes i lukket Facebook-gruppe

Metroxpress har været i kontakt med to af de mødre, der er blevet kontaktet af gruppen. De ønsker ikke at stå frem med navn, men de bekræfter, at de har været i kontakt med medlemmer fra gruppen.

Ingen af forældrene mener dog umiddelbart, at deres børn har været skyldige i at dele andre unges kompromitterende materiale.

Desuden har Metroxpress været i kontakt med en faster, der blev taget for at være sin nevøs mor. Her førte aktivisternes henvendelse til en seriøs snak med teenageren.

LÆS OGSÅ: Elever ville tage hævn: Bad berygtet Facebook-gruppe om at 'flække' efterskole

LÆS OGSÅ: Emilie bliver fredet i lukket Facebook-gruppe: Onde jokes er bandlyst

LÆS OGSÅ: TV: 17-årige Alberte raser imod mobning i lukkede Facebook-grupper

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress