Af - 17/02-16 14:52; Opdateret: 17/02-16 15:40

Mor køber smøger til sin 16-årige datter: Ellers gør hun det bare alligevelMor køber smøger til sin 16-årige datter: Ellers gør hun det bare alligevel

En mor indrømmer, at hun hver måned køber cigaretter til sin 16-årige datter. Datteren synes, det er fremragende, imens ekspert mener, det er den mest forfærdelige gave, man kan give sit barn.

Bildstrecke im Grossformat »

Selv om det er forbudt for unge under 18 år at købe cigaretter i Danmark, får Simone på 16 år hver måned cigaretter fra sin mor, når hun beder om det. Det fortalte mor og datter i et interview med Radio24syvtirsdag.

LÆS OGSÅ: Skal disse film være forbudt for børn og unge?

Simone fortæller, at forældrene hver måned sørger for at købe kartoner nok til, at hun kan få cigaretter, når hun har lyst.

- Mine forældre ved, at jeg ryger, så jeg får dem til at købe mine cigaretter. De køber som regel tre kartoner hver den første (i måneden red.). Så er man fri for at skulle købe cigaretter inde i byen og sådan noget, siger hun til Radio24syv.

Simones mor, Henriette, forklarer, at hun ikke er glad for, at datteren ryger, og at hun har gjort hende opmærksom på, hvilke konsekvenser det kan have. Men når hun alligevel gør det, har hun det bedst med, at der er rene linjer.

- Jeg har det bedre med, at hun kommer og siger, hvis der er noget, hun gør, som ikke er i orden. Det gælder både cigaretter og alt muligt andet. Og så må vi jo tage den derfra, siger moderen til Radio24syv og tilføjer:

- Jeg synes da ikke, det er positivt eller godt på nogen måde, men jeg har bare den indstilling, at hvis man vil, så gør man det alligevel.

LÆS OGSÅ: Rygning, mobilsnak og dårlig opførsel: Københavnerne klager over buschaufføren

En anden, der heller ikke synes, det er positivt, er Knud Juel, professor på Statens Institut for Folkesundhed med speciale i rygning.

- Jo før man lærer at ryge, jo sværere bliver det at holde op igen. Og jo før man starter, jo større sundhedsmæssige konsekvenser har det, siger han til metroxpress.

Med hensyn til at moren køber tre kartoner smøger til datteren om måneden, siger Knud Juel:

- Det er virkelig et ekstremt eksempel og den mest forfærdelige gave, man kan give sit barn. Jeg kan næsten ikke komme på noget værre. Man skulle næsten tro, at det ikke var sandt.

LÆS OGSÅ: Norske læger: Forbyd cigaretsalg for alle født efter år 2000

Hos Kræftens Bekæmpelse er man heller ikke begejstret for idéen om at opfordre sine børn til at ryge:

- Vi ved, at hver eneste cigaret skader. Så jo tidligere man starter, jo flere rygeår får man, og derved øges risikoen for en række livstruende livstils- og cancersygdomme, siger Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, og understreger, at børn ryger mindre, hvis forældre tager aktivt afstand til tobak:

- Der er solid dokumentation for, at hvis forældre sætter nogle rammer og regler i forhold til rygning, så ryger børnene mindre.

LÆS OGSÅ: Danmarks første røgfri kommune: Her vil de forbyde rygning i parker og anlæg

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress