09/10-15 15:31

Danmark slipper for fransk angrebsstjerne i ParkenDanmark slipper for fransk angrebsstjerne i Parken

Karim Benzema scorede to mål mod Armenien, men pådrog sig også en forstrækning.

storybild

Karim Benzema (Billede: Alvaro Barrientos)

Det franske landshold stiller op i en svækket udgave, når holdet søndag møder Danmark i en testkamp i Telia Parken i København.

Folk som Laurent Koscielny og Paul Pogba har tidligere meldt fra, og seneste mand på skadeslisten er holdets farligste angrebsvåben Karim Benzema, der fredag har forladt landsholdslejren.

Real Madrid-forwarden scorede torsdag aften to gange, da Frankrig vandt med 4-0 over Armenien, men han kommer ikke til at give det danske forsvar samme behandling.

Efter kampen mod armenierne klagede han nemlig over problemer med det ene lår, og derfor kommer han ikke med i kampen mod Morten Olsens tropper.

- Der er tale om en lille forstrækning, siger Frankrigs landstræner Didier Deschamps i en meddelelse fra det franske fodboldforbund.

Selv om skaden ikke skulle være alvorlig, er Benzema fredag blevet sendt hjem til behandling i Madrid.

I Benzemas fravær kan Deschamps vælge Arsenals Olivier Giroud som midterangriber, men også Manchester Uniteds nyerhvervelse Anthony Martial kan komme i spil.

Kampen mellem Danmark og Frankrig spilles 20.45 søndag aften.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress