Af - 18/11-16 09:54

97-årige Lennart køber muskelbil med 418 hestekræfter97-årige Lennart køber muskelbil med 418 hestekræfter

Selvfølgelig er den rød!

Forestil dig, at du fylder 97 år lige om lidt. Hvad ønsker du dig?

For Lennart Ribring fra Sverige var svaret let. Han vil helst have sin fødselsdagen fejret bag rattet i en rød sportsvogn.

- Mit navn er Lennart Ribring. Jeg er 97 år gammel. Jeg kører en 5-liters V8 Ford Mustang Fastback, og jeg nyder hvert sekund, siger han i videoen, hvor Lennart henter sin nye Mustang og tager sin søn Michael med på tur for at vise bilen frem for barnebarnet Emilia.

Historien om den livlige svensker spreder sig over hele Europa. Især i hjemlandet Sverige er man svært begejstret for den gamle mand i den nye bil.

Lennart er født i 1919, dengang Ford T kun havde været i produktion i 11 år. Han fik kørekort som 18-årig i 1937. Nu har han som 97-årig købt sig en spritny Ford Mustang Fastback med 418 hestekræfter.

LÆS OGSÅ: De ville ikke rykke sig fra reserverede tog-sæder: Så tog hun hævn

Med en topfart på 249 km/t og 0-100 km/t på kun 4,8 sekunder er det en stolt Lennart, der kører afsted fra sit hjem i Stockholm.

Lennart var blandt de første i Sverige til at købe en original Ford Mustang tilbage i 60'erne. Nu, mere end 50 år senere, er han verdens ældste Mustang ejer.

- Jeg blev forelsket i de første Mustang-modeller, der blev lanceret, og siden jeg fik min første Mustang, har jeg ikke tænkt på andre biler. Jeg føler mig lidt som en konge på vejen, siger Lennart og fortsætter;

- Jeg har ikke så lang tid igen, så jeg udnytter muligheden for at køre og have det sjovt i den tid, jeg har tilbage.

LÆS OGSÅ: Sjov bornholmsk bil-annonce vækker latter på Facebook

Som pensioneret forretningsmand, der stadig arbejder på deltid som bogholder, har Lennart har også et par kloge ord til andre, der ønsker at sidde bag rattet, når de nærmer sig de 100 år.

- Jeg vil opfordre yngre bilister til at lade deres grød køle af, inden de spiser den, siger Lennart.

- Sørg for at lære din bil ordentligt at kende, før du kører - og kør sikkert.

LÆS OGSÅ: Klar til bilen? Fra denne dag kan 16-årige lovligt tage kørekort

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress