Af Ritzau - 07/10-16 14:01

Kvinde er forbrændt efter lejlighedsbrand i HelsingeKvinde er forbrændt efter lejlighedsbrand i Helsinge

Rygning kan have sat gang i brand i lejlighed, oplyser politiet. 53-årig kvinde er indlagt på hospitalet.

storybild

En 53-årig kvinde er indbragt til Rigshospitalets Traumecenter med forbrændinger. Det sker efter at der gik ild i hendes lejlighed i Høbjergparken i Helsinge fredag morgen, oplyser Nordsjællands Politi. Arkivfoto. (Billede: Free/Kristian Kirk Mailand/maimento)

En 53-årig kvinde er indbragt til Rigshospitalets Traumecenter med forbrændinger, efter at hendes lejlighed i Høbjergparken i Helsinge fredag morgen stod i flammer.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Alarmcentralen modtog anmeldelsen klokken 06.34, og brandvæsnet blev tilkaldt til lejligheden, oplyser vagtchef i Nordsjællands Politi Palle Jørgensen.

Politiet har en idé om, hvad der kan være årsagen til branden.

- Vi har et bud, men vi skal først have lavet nogle teknisk undersøgelse mandag.

- Men vi kan ikke helt udelukke, at det har været rygning i sengen, der var årsag til branden, siger vagtchef Palle Jørgensen.

Politiet kan ikke oplyse, om kvinden er i livsfare, men bekræfter, at det ikke var den 53-årige kvinde selv, der foretog opkaldet til alarmcentralen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress