Af Lars Dinesen - 24/08-15 15:13

Dansk fly skal redde bådflygtninge i MiddelhavetDansk fly skal redde bådflygtninge i Middelhavet

Forsvaret har sendt et fly og seks mand til Italien i indsatsen mod drukneulykker blandt bådflygtninge.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Manu Brabo)

Forsvaret har på ny sendt et challenger-fly samt personale på en mission i Sydeuropa i forsøget på at undgå drukneulykker blandt det store antal bådflygtninge i Middelhavet.

Ifølge en meddelelse på Forsvarets hjemmeside er et dansk CL-604 Challenger-fly og fem mand blevet udsendt til den amerikanske luftbase Sigonella på Sicilien. Herudover er en mand sendt til Rom.

Det danske bidrag er en del af Joint Operation Triton under EU's grænseagentur, Frontex.

Tilbage i juni og juli deltog et dansk fly og personale ligeledes i opgaven med at overvåge skibstrafikken i Middelhavet. Her blev det til syv flyvninger på ti dage.

LÆS OGSÅ: Kystvagter og nationalister overfalder flygtninge i Grækenland

Opgaven for danskerne består i at patruljere og overvåge skibstrafikken omkring Malta samt i områderne omkring de italienske øer Sicilien og Lampedusa.

Udstyret med radar og kamera skal de danske udsendte militærfolk dokumentere og rapportere videre til Frontex, hvis de observerer noget mistænkeligt fra luften.

Ud over Danmark deltager 25 andre europæiske lande i den fælles operation.

Ifølge Frontex blev juli måned en rekordmåned. For første gang krøb antallet af migranter opdaget ved EU's grænser op over 100.000.

LÆS OGSÅ: Over 900 flygtninge reddet på Middelhavet

Med 107,500 migranter på en måned er det mere end en tredobling i forhold til juli sidste år.

Næsten halvdelen af de opsporede migranter i juli dukkede op i Det Ægæiske Hav ved de græske øer Lesbos, Chios, samos og Kos.

I Italien, hvor det danske bidrag er udsendt til, blev der i juli opdaget 20.000 migranter. Langt størstedelen af de migranter, der er sejlet til Italien fra Libyen, kommer oprindeligt fra Eritrea og Nigeria.

LÆS OGSÅ: Fiskere hjælper næsten 400 bådflygtninge i land

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress