Af - 12/03-15 09:30

Seks danskere: Derfor er vi tatoverede i ansigtetSeks danskere: Derfor er vi tatoverede i ansigtet

Et stigende antal danskere efterspørger ansigtstatoveringer. Her svarer seks danskere på, hvorfor de har valgt at få blæk i ansigtet

Bildstrecke im Grossformat »
- Der var ikke en speciel grund til, at jeg begyndte at få lavet tatoveringer i ansigtet. Jeg syntes bare, det så superfedt ud. Jeg kan godt lide den opmærksomhed, det giver, især når det er positive reaktioner. Der er mange, som spørger ind til det, og en gang i mellem sker det også, at folk spørger, om de må tage et billede med mig. Selvfølgelig er der også nogle, der ryster på hovedet, når de ser mig, men jeg synes selv, at det ser pissegodt ud, og det er det vigtigste. - Det startede med, at jeg var tatoveret alle mulige andre steder, og jeg har altid skilt mig ud fra mængden. Som teenager var jeg punker, og jeg kan godt lide den opmærksomhed, det giver, når man ser anderledes ud. Folk stirrer meget, men der er også mange, som kommer hen og spørger. Min kæreste er helt vild med det. Han synes, det er pivfrækt, og jeg er glad for, han ikke vil ændre mig på det punkt, for der er mange mænd, som synes, det er intimiderende og maskulint. - For mig var det nærmest en naturlig overgang, fordi jeg var tatoveret på hele kroppen, og jeg manglede bare ansigtet. Folk har altid gloet, men jeg synes egentlig ikke det er blevet mere, efter jeg fik tatoveringer i ansigtet også. Jeg synes, det er rigtigt pænt, og at det ser fedt ud. - Jeg har mange tatoveringer på kroppen, og mit ansigt føltes underligt bart sammenlignet med resten, derfor fik jeg lavet min tatovering, der starter i panden og slutter ved øret. Jeg synes, den er perfekt, og jeg har lyst til at få en i den anden side også. Der er mange, som kigger en ekstra gang, når de ser den – især ældre mennesker, men der er også mange, som er nysgerrige og kommer hen og spørger. - Jeg har fået mine tatoveringer i ansigtet, fordi jeg ikke kan få nok af tatoveringer. Jeg tænkte over det i mange år, inden jeg fik dem lavet, for der er mange fordomme, men jeg gider ikke tilpasse mig. Jeg kan godt lide at være anderledes. Når jeg ser mig selv i spejlet, ser jeg en flot fyr, og det er jo også derfor, jeg har gjort det. - Selve beslutningen opstod meget spontant, men jeg er natur imod at skulle begrænse mig for at ligne alle andre. Regeringen skal ikke bestemme, hvordan min krop skal se ud, det styrer jeg selv, og det er klart, der er et element af oprør i det også. Men er meget tilfreds med det, og det er ikke mit indtryk, at folk er skræmt af det. Jeg er meget smilende og glad af natur, og det tror jeg betyder meget mere end tatoveringer, når man møder folk.

- Når jeg ser mig selv i spejlet, tænker jeg, at jeg ser godt ud.

Sådan siger 22-årige Thor Nymann, der begyndte at få ansigtstatoveringer som 19-årig. Han er en af de seks danskere, som Metroxpress har talt med for at høre, hvorfor man får lyst til at lægge ansigtet under tatovørnålen.

Formand for Dansk Tatovør Laug, Lars W. Kristensen oplever, at der er flere og flere, som efterspørger ansigtstatoveringer, og at der også er et stigende antal tatovører, der laver dem.

LÆS OGSÅ: Forsker opfinder creme der fjerner tatoveringer

- Taler vi om rendyrkede ansigtstatoveringer, så er det stadig et fåtal, der får dem lavet, siger Lars W. Kristensen, der ikke mener, at man kan sige noget om, at det kun er folk, der færdes i bestemte miljøer, som får dem lavet.

- Grænserne flytter sig hele tiden, og mange af dem, der får det lavet, har et ønske om at skille sig ud, og det kan også være piger, der gerne vil have lavet orientalske mønstre eller blomster.

LÆS OGSÅ: TV: René vil ikke have fjernet sin tattoo: - Giv de 50.000 til de ældre

Lars W. Kristensen lægger ikke skjul på, at han laver tatoveringer på fingre eller bag øret, selv om det er ulovligt, men regulære ansigtstatoveringer vil han ikke lave.

- Jeg synes det er et problem at tatovere direkte i ansigtet, fordi du nærmer dig nogle kritiske steder. Den tynde hud omkring øjnene har for eksempel ikke godt af at blive udsat for den slags.

LÆS OGSÅ: Kontroversielt forslag: Kommune vil betale for at fjerne ansigts-tatovering

I Aarhus kommune bliver det nu muligt for langtidsledige at få økonomisk hjælp til at få fjernet ansigtstatoveringer, og det har skabt debat på de sociale medier, hvor brugerne har svært ved at forstå, hvorfor det skal koste skattekroner at få fjernet noget, man selv har valgt.

Kan du forstå de seks danskere, der har valgt at lade sig tatovere i ansigtet?

Herunder kan du se, hvor vild en forvandling tatoveringer kan være:


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress