Af Benjamin Krogh - 24/11-15 06:35; Opdateret: 24/11-15 07:32

Smeltet sne menes at være skyld i stor skolebrandSmeltet sne menes at være skyld i stor skolebrand

Selsmoseskolen i Taastrup er tirsdag lukket, efter at der natten til tirsdag gik ild i tagkonstruktionen.

storybild

(Billede: Dresling Jens)

En større brand på en skole i Taastrup natten til tirsdag er muligvis blevet udløst af smeltet sne.

Branden på Selsmoseskolen, der ligger på Taastrupsgårdsvej, blev anmeldt kort efter midnat, og tidligt tirsdag morgen er brandfolk stadig på stedet.

Vestegnens Politi har bedt folk i området om at gå indenfor og lukke døre og vinduer. Du kan se, hvilke gader det drejer sig om, her.

Er du interesseret i nyheder fra Hovedstadsområdet, så like MX KØBENHAVN her.

LÆS OGSÅ: Midaldrende mand er fundet død i lejlighed efter brand

Flammerne har beskadiget skolens tag så meget, at undervisningen foreløbigt er aflyst tirsdag. Det oplyser Brian Munck, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

- Der vil stå folk fra Taastrup Kommune klar, når eleverne møder ind her til morgen, og så vil de forsøge at omfordele eleverne til andre skoler, siger han til Ritzau.

Flammerne spredte sig ikke til klasselokalerne, men der er røglugt i flere lokaler, oplyser vagtchefen.

LÆS OGSÅ: Kvinde omkommer i lejlighedsbrand på femte sal

- Så skolen er i hvert fald lukket tirsdag, fastslår han.

Årsagen til branden kendes endnu ikke.

- På det foreliggende grundlag er der ikke noget, der indikerer, at den er påsat. Vi har en teori om, at optøet sne på taget er sivet ind under tagkonstruktionen og derefter har forårsaget en kortslutning i en elektrisk installation, siger vagtchefen.

Alle personer i området skal søge indenfor og lukke døre og vinduer samt standse ventilation. Det skriver Beredskabsstyrelsen på Twitter.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Geniale Lego-sutsko skal redde forældre mod de smertefulde klodser

LÆS OGSÅ: Vansiret brandmand får nyt ansigt af hjernedød

LÆS OGSÅ: En person død ved brand i lejlighed

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress