Af Cordelia Weber - 29/03-16 04:00

Ensomhed rammer hver fjerde danskerEnsomhed rammer hver fjerde dansker

Inden for de seneste to måneder har 25 procent af alle voksne danskere følt sig ensomme. Og 17 procent føler sig ensomme dagligt. Eksperter advarer om, at langvarig ensomhed kan være livsfarlig.

storybild

- Jeg røg uden for det sociale fællesskab, og det blev en ond cirkel, for jo længere tid jeg var uden for fællesskabet, desto sværere blev det for mig at komme ind i det igen, fortæller 20-årige Jens om sin kamp med ensomheden. (Privatfoto)

Mangler du en tæt på dig, du kan dele alt med?
Så er du ikke alene.

En ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for metroxpress, viser, at hver fjerde dansker har følt sig ensom inden for de seneste to måneder.
Blandt dem kæmper 17 procent dagligt med ensomhed – en ensomhed, der i værste fald kan være dødelig.

LÆS OGSÅ: 21-årige Andreas bekæmper ensomhed med fastlagt kagejagt

Forskning viser, at ensomhed kan have alvorlige konsekvenser både fysisk og psykisk, fortæller Julie Christiansen, der er psykolog og forsker i ensomhed ved Defactum, Region Midtjylland.

- Ensomhed kan have betydning for, om man udvikler en depression, og det påvirker selvværdet, siger Julie Christiansen.

- De studier, vi har, viser også, at ensomhed påvirker det selvvurderede helbred – det vil sige, at man oplever, at man har et dårligere helbred – og så øger længerevarende ensomhed også risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk. Forskning har også vist, at ensomhed øger risikoen for tidligere død.

LÆS OGSÅ: Unge fra økonomisk trængte familier trives dårligere end andre unge

Ifølge Julie Christiansen er det især de unge og de ældste ældre, der er ensomme, og det kan hænge sammen med, at der i ungdommen og alderdommen sker en masse sociale forandringer.

Den forklaring kan landsformand for Ventilen, der er et frivilligt tilbud til ensomme unge, Maria Nielsen nikke genkendende til.

- Der kommer alle slags unge hos os, men mange er blevet ensomme, fordi de er faldet uden for fællesskabet i forbindelse med at der er sket nogle skift i deres hverdag. Andre har været det altid.

Hun fortæller, at det er svært for mange af de unge at bede om hjælp, fordi det er meget tabubelagt at være ensom.

LÆS OGSÅ: Mobning: Vi tolererer for meget, før vi griber ind

LÆS OGSÅ: Hver anden studerende oplever ensomhed

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress