Af Bo Norström Weile - 12/09-15 08:29

225 udlændinge har krydset landegrænsen natten til lørdag225 udlændinge har krydset landegrænsen natten til lørdag

Fra klokken 18 fredag frem til 06 lørdag morgen er Syd- og Sønderjyllands Politi stødt på 225 udlændinge.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

På 12 timer har 225 udlændinge krydset den dansk-tyske grænse i Sønderjylland.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse lørdag morgen.

- Mellem klokken 18 fredag og klokken 06 lørdag har Syd- og Sønderjyllands Politi antruffet 225 rejsende udlændinge. Heraf søgte tre asyl, lyder det.

Ingen af de personer, der er rejst ind i Danmark, har ønsket humanitær bistand, meddeler politiet.

LÆS OGSÅ: EU-præsident: Krisetopmøde hvis flygtninge splitter EU

Dermed ser strømmen af flygtninge og migranter, der krydser grænsen til Danmark, ud til at blive ved.

I løbet af et døgn fra torsdag frem til fredag klokken 18 meldte politiet i Syd- og Sønderjylland, at man havde antruffet 1014 rejsende udlændinge.

Det er dog også kun et fåtal af dem, som har valgt at søge om asyl i Danmark. Ud af de godt tusinde personer ønskede 18 at ansøge om asyl.

LÆS OGSÅ: Ungarn skruer bissen på over for flygtninge

LÆS OGSÅ: DSB må køre med flygtninge - vi andre må ikke

Den seneste uge har flere tusinde flygtninge og migranter krydset de dansk-tyske grænser.

Størstedelen af dem har dog undladt at søge om asyl i Danmark og formodes i stedet at være rejst videre mod Sverige og de øvrige nordiske lande.

Så sent som fredag eftermiddag rejste flere migranter og flygtninge over Øresund til Sverige med tog.

LÆS OGSÅ: Nu optrapper Thulesen Dahl flygtningestriden med Sverige

Fredag eftermiddag ankom et tog fra Tyskland med hundredvis af flygtninge og migranter til Hovedbanegården i København. Politiet var ikke til stede, og de fleste mennesker rejste videre til Sverige.

De personer, der har valgt at søge om asyl i Danmark, kommer hovedsageligt fra Syrien, Afghanistan og Irak. Disse nationaliteter udgør 70 procent.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress