Af - 14/12-15 11:02; Opdateret: 14/12-15 14:02

Har du styr på denne trafik-regel? Hver tredje kender den ikkeHar du styr på denne trafik-regel? Hver tredje kender den ikke

Hver tredje dansker har ikke styr på reglerne i forhold til, hvem der skal holde tilbage for hvem, når bussen stopper, viser ny undersøgelse. Det kan have alvorlige konsekvenser.

Bildstrecke im Grossformat »

Ny undersøgelse viser, at hver tredje ikke har styr på reglerne.

Bussen blinker ind. Den stopper. Der er helle mellem vejbanen og cykelstien. Passagerne står halvt ude på fortovet og tripper for at kunne gå hen til bussen. Dørene åbnes, men hvem bør stoppe for hvem?

Skal cyklisterne holde for buspassagererne, der skal ind og ud af bussen, eller bør passagererne tilpasse sig cyklisterne?

Det spørgsmål er næsten hver tredje dansker i tvivl om. Det viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring og Nykredit Forsikring. Det skriver Gjensidige Forsikring i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Tid til cykellygter: Sådan undgår du bøder

31 procent af de adspurgte svarer nemlig, at det er cyklisterne, der skal holde tilbage for buspassagerne, når der er helle mellem vejbane og cykelsti, hvilket ikke er korrekt.

Det er heller ikke korrekt, at det er buspassageren, der skal holde tilbage for cykllisterne, når der ikke er helle. Det svarer 28 procent forkert på.

Det manglende kendskab til reglerne kan have alvorlige konsekvenser. 12 procent af buspassagererne har inden for det seneste år været tæt på at blive ramt af en cykel, viser samme undersøgelse. Syv procent har set andre blive ramt af cyklister.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

LÆS OGSÅ: Cyklistforbundet: Indfør fartbegrænsning på cykelstier

Det bekymrer mig meget, at så mange ikke kender reglerne. Hvis eksempelvis en cyklist holder tilbage, hvor buspassagerne har vigepligt, kan det skabe en farlig situation, fordi andre cyklister ikke er forberedt på, at vedkommende stopper. Det samme kan siges for passagerer, der går ud på cykelstien, selv om de skal holde tilbage. Risikoen for en kollision mellem cyklister og buspassagerer bliver bare højere, når der ikke er enighed om, hvordan reglerne er.
Det siger Kim Rud-Petersen, der er koncerndirektør i Gjensidige Forsikring i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Pige på cykel påkørt i vejkryds ved Næstved

I Region Hovedstaden har de bedst styr på reglerne. Her er det kun otte procent, der fejlagtigt tror, det er buspassagerne, der skal holde tilbage for cykellisterne, når der ikke er helle. Til en sammenligning svarer hele 42 procent af deltagerne fra Region Syddanmark forkert på dette i undersøgelsen.

- Det er dejligt at se, at regionen med flest cykler har bedst styr på reglerne. Men det kan blive endnu bedre - også i hovedstaden. Den farlige situation kan nemlig opstå, så snart der bare er én, som ikke kender reglerne, siger Kim Rud-Petersen i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Bil i høj fart dræber kvinde på stedet - mænd kvæstet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress