Af - 12/04-16 06:21

Ekspert: Tørshampoo har intet med shampoo at gøreEkspert: Tørshampoo har intet med shampoo at gøre

Hvis du tror, tørshampoo kan erstatte hårvask, tager du fejl.

storybild

Tørshampoo kan ikke erstatte den rigtige hårvask. (Billede: Polfoto)

Nogle kvinder forsøger at undgå at vaske håret for at skåne det. Så når håret begynder at blive slasket og klasket, så bruger de tørshampoo for at få det til at syne rent. Men tørshampoo kan ikke erstatte hårvask.

- Tørshampoo har ikke noget med shampoo at gøre. Det renser ikke håret. Tværtimod så tilfører man noget til håret. Det er noget sludder at kalde det shampoo, for man får ikke rent hår af det, siger Jørgen Serup, der er professor i dermatologi ved Bispebjerg Hospital.

LÆS OGSÅ: Nicole tabte håret af tørshampoo

Tørshampoo bruges ved at sprøjte produktet ind ved hovedbunden som en slags deodorant. Hovedingrediensen er risstivelse, der trækker olien ud af håret. Så når man har fedtet hår, og det klasker sammen, kan stivelsen støtte håret og give en fornemmelse af, at det ikke er fedtet. Men det gør altså ikke noget hygiejnisk for håret.

- Tørshampoo er ren udsmykning og kan ikke erstatte hårvask, siger Jørgen Serup til metroxpress.

Han siger, at man bliver nødt til at vaske sit hår med vand og rigtig shampoo. Og til de kvinder, der er bange for at slide på håret, kan de tage det med ro:

- At vaske sit hår tre gange om året er for lidt, at gøre det tre gange om dagen er for meget. To til tre gange om ugen er passende, siger Jørgen Serup.

LÆS OGSÅ: Denne lille fejl kan være skyld i at du har skæl

LÆS OGSÅ: Professor: Drop shampooen og vask hår med eddike og ler!

LÆS OGSÅ: WOW: Så få gange vasker Kim Kardashian sit hår om ugen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress