Anders And mistænkes for skjult reklameAnders And mistænkes for skjult reklame

En “spektakulær” forside på Anders And er ren reklame for Den Blå Planet, men det er umuligt at gennemskue, lyder kritikken fra flere eksperter.

Bildstrecke im Grossformat »

Det er soleklar product placement, når Rip, Rap og Rup flyver i luften over Den Blå Planet på en glad hammerhaj på forsiden af et Anders And-blad.

Det lugter tilmed af skjult reklame, mener flere markedsføringseksperter, som metroxpress har talt med.

- Jeg vil ikke dømme uden for en domstol, men det lugter af skjult reklame, siger Jan Trzaskowski, jurist og ekspert i markedsføring fra CBS, til metroxpress.

Det står nemlig intet sted, at Den Blå Planet har betalt for at annoncere i bladet fra slutningen af 2013. I toppen af bladets forside kan man dog se Den Blå Planets logo på en konkurrence, men det er ikke nok, forklarer Jan Trzaskowski.

LÆS OGSÅ: Ekspert om Royal Copenhagens 'ambassadører': På grænsen af skjult reklame

- De splejser betalt indhold ind i det redaktionelle, og du har ikke en kinamands chance for at se, at det er markedsmarkføring. Det er en af de grovenere sager, siger han.

Selvom forsiden viser Den Blå Planet og en hammerhaj, handler historien, der i øvrigt er tegnet i 2005, i bladet om noget andet. Nemlig Andeby Akvarium. Den er altså fundet frem til lejligheden, og det opfatter Forbrugerrådet Tænk som et skærpende forhold.

- Der bevæger man sig ind på et område, hvor man udvander skillelinjen mellem, hvad der er direkte reklame, og hvad børn ikke vil opfatte som reklame,” siger Jakob Steenstrup, jurist i Forbrugerrådet, til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Bloggere overraskede over reklame-kritik: Giv os klare regler

Den Blå Planet vil ikke udtale sig til metroxpress, men bekræfter, at de har betalt for en ydelse i Anders And, som de er meget tilfreds med. Det understreger de også i deres årsrapport fra 2013, hvor de beskriver det som ”en spektakulær forside på Anders And & Co.

Ifølge Egmont, der udgiver Anders And i Danmark, var det dog ikke ment som skjult reklame. De havde nemlig lavet forsiden, uanset om de havde fået penge af Den Blå Planet eller ej, fortæller produktchef Anton Kragh Lauritzen.

"Ja, vi vurderede, at deres åbning var så stor en kulturel begivenhed,” siger han og understreger, at Den Blå Planet kun har betalt for annoncerne og ikke hele forsiden.


Men hvis det er så relevant, hvorfor kommer det her blad så først syv måneder efter åbningen?

”Ja, det skal jeg ikke lige kunne sige. Men det er sikkert på grund af timing eller hvornår ideen er opstået,” siger Anton Kragh Lauritzen.

LÆS OGSÅ: Arla sendte ‘gave’ til blogger: Får kritik for skjult reklame

Han erkender dog, at det ikke fremgår tydeligt nok, at Den Blå Planet er annoncør i bladet.

”Det var ikke ment som skjult reklame. Men vi vil tage ved lære af den her kritik. Vi skal være tydeligere i fremtiden, hvis vi ønsker at lave de her temaudgivelser og har en annoncør med,” siger han.

LÆS OGSÅ: Skjult kamera: Så mange tjekker kvindes bryster ud

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress