Af Ritzau - 07/11-16 03:15

DF ønsker 100 ekstra betjente på næste års finanslovDF ønsker 100 ekstra betjente på næste års finanslov

Der mangler betjente i Danmark, og derfor vil Dansk Folkeparti have flere politifolk på finansloven.

storybild

En politibetjent laver sjov med en flygtningepige på den lukkede motorvej E45 nord for Padborg onsdag d. 9. september 2015. Dansk Folkeparti ønsker flere betjente på næste års finanslov. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

Der er brug for flere politifolk på gaderne, og der mangler betjente, som kommer, når borgerne kalder. Det mener Dansk Folkeparti, som ifølge Berlingske stiller krav om flere betjente på finansloven for 2017.

Blå bloks største parti møder ifølge avisen op til mandagens forhandlinger med flere krav om at øge politistyrken.

Dansk Folkeparti vil blandt andet have 100 ekstra betjente ud over de 300 ekstra i 2016 og 2017, der blev aftalt med sidste års politiforlig.

- Der er brug for at udvide politistyrken med yderligere 100 betjente. Det er så svært at få enderne til at nå sammen, siger gruppeformand Peter Skaarup (DF) til Berlingske.

- Vi ser det eksempelvis på tallene for politiets overarbejde og opgavemængden med den bandekrig, som betyder, at der skydes i gaderne, siger Peter Skaarup.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, ser frem til at høre mere om de konkrete tanker fra Dansk Folkeparti på møde mandag.

- Alle krav og ønsker bliver taget op ved forhandlingsbordet. Vi anerkender fuldt ud politiets udfordringer, men rent lavpraktisk skal det jo kunne føres ud i livet. 100 nye betjente er ikke noget, man bare lige stamper op af jorden, siger han til Berlingske.

Liberal Alliance mener som udgangspunkt, at politistyrken ikke skal øges.

De Konservatives finansordfører, Brian Mikkelsen, hilser forslaget om flere politibetjente velkomment. Han påpeger dog, at det skal ses i sammenhæng med, hvad der kan lade sig gøre i forhold til den indgåede aftale fra 2015.

Hos Socialdemokratiet, der er en del af politiforliget, hæfter retsordfører Trine Bramsen sig ifølge Berlingske ved, at man har svært ved at uddanne det antal nye betjente, som man allerede har aftalt.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress