Af - 05/07-16 20:20

Qvortrup om skatteslagsmål: Enten bliver der valg, eller også bliver Samuelsen ydmygetQvortrup om skatteslagsmål: Enten bliver der valg, eller også bliver Samuelsen ydmyget

Paven bliver protestant, før Liberal Alliance får sænket topskatten med fem procentpoint, lyder analysen fra politisk kommentator Henrik Qvortrup.

storybild

Anders Samuelsen (LA) har meldt ud , at han er 'stålsat' på at få lettet topskatten i efterårets skatteforhandlinger. Ultimativt er han klar til at vælte regeringen, hvis den ikke levere lettelser i topskatten. Venstre vil lette skatten for de laveste arbejdsindkomster, så det bedre kan betale sig at gå fra overførselsindkomst til arbejde. (Billede: scanpix/arkiv)

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative, Venstre og Socialdemokraterne har de seneste dage gjort en dyd af udvise imødekommenhed og fleksibilitet forud for efterårs store politiske slagsmål om en skattereform.

DF har meldt ud, at partiet er parat til at lette skatten, mod at partiet får stramninger i flygtninge – og udlændingepolitikken, hvilket både Liberal Alliance og De Konservative har hilst velkommen. Men skyder man sommerens små prøveballoner ned og skærer ind til sagens kerne, er der reelt kun to mulige udfald af skatteforhandlinger, vurderer politiske kommentator Henrik Qvortrup.

LÆS OGSÅ: DF åbner for skattelettelser hvis der er råderum

- Man skal erindre sig, at Anders Samuelsen har gjort det til et ufravigeligt krav, at topskatten skal lettet, hvis han ikke skal vælte Løkke. Det betyder – hvis vi skal tro på Samuelsens udmeldinger – at enten får vi folketingsvalg, eller også bliver Samuelsen ydmyget og må kravle tomhændet hele vejen ned ad træet igen i nyere tids største politiske tilbagetog, siger Qvortrup.

LÆS OGSÅ: DF bejler til S op til efterårets store skattekamp

Han tilføjer, at Liberal Alliance vælgere vil straffe partiet hårdt, hvis det ikke holder fast i sine krav og ultimativt vælter Løkke på skattespørgsmålet.

LÆS OGSÅ: S: Attraktivt at forhindre topskattelettelser med DF

- Der er selvfølgelig også den tredje mulighed, at Liberal Alliance får lettet topskattesatsen med fem procentpoint, men det anser jeg som lige så sandsynligt, som at Paven blive protestant.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress