01/04-16 00:59; Opdateret: 01/04-16 07:14

14-årig er i kritisk tilstand efter forsøg på at nå bus14-årig er i kritisk tilstand efter forsøg på at nå bus

En dreng er torsdag aften blevet påkørt af en bilist i Albertslund.

storybild

(Billede: Polfoto/Pedersen Mikkel Berg)

En 14-årig dreng fra Albertslund er alvorligt kvæstet, efter at han torsdag aften blev ramt af en bil på Trippendalsvej i Albertslund.

- Drengen er blevet overført til Rigshospitalet og opereret. Hans tilstand er kritisk, siger vagtchef Lars Guldborg fra Københavns Vestegns Politi.

En patruljevogn sørgede for at bringe drengens forældre til Rigshospitalet, fortæller vagtchefen.

Påkørslen skete omkring klokken 21. Politiet mener, at drengen løb over vejen for at nå en bus, der holdt på den anden side.

- En bil kører uden om bussen og rammer drengen. Bilisten, der ikke selv kom noget til, stoppede på stedet. Om bilen kørte for stærkt er jeg ikke bekendt med. Det skal en bilinspektør finde ud af, siger Lars Guldborg.

- Men den mandlige fører af bilen var ikke beruset eller på anden måde påvirket, siger vagtchefen videre.

LÆS OGSÅ: Politiet efterforsker mistænkeligt dødsfald i Holstebro

LÆS OGSÅ: Efter chat: 56-årig mand fængsles for overgreb på dreng

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress