Af Benjamin Krogh - 26/10-15 10:55

Lav oliepris koster 1250 stillinger hos Maersk OilLav oliepris koster 1250 stillinger hos Maersk Oil

Der skal skæres omkring 1250 stillinger i Maersk Oil. Det svarer til 10-12 procent af medarbejderstaben.

storybild

(Billede: Polfoto)

Maersk Oil reducerer medarbejderstaben med 10-12 procent, oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Samlet vil det betyde 1250 færre ansatte.

Sparerunden er et led i selskabets bestræbelser om reducere omkostninger med 20 procent i løbet af 2016. Behovet er blandt andet opstået, fordi olieprisen er på et lavt niveau, siger Jakob Thomasen, topchef Maersk Oil, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Russer snød Mærsk for 23 millioner kroner

- Vi opererer med væsentligt ændrede oliepriser og har taget de nødvendige beslutninger for at reducere aktivitetsniveauet gennem 2015 og sikre, at vi fokuserer der, hvor vi kan se tilstrækkelige afkast fra vores mest robuste projekter, siger han.

Maersk Oil kan ifølge Ritzau Finans endnu ikke sætte tal på, hvor mange ansatte der bliver berørt i Danmark.

LÆS OGSÅ: Danske aktier i største endagsfald: Europæiske bløder også

I pressemeddelelsen lyder det, at Norge og Qatar skal reducere antallet af ansatte med 10-12 procent, mens tallet er lidt lavere for de danske operationer, i Kasakhstan samt i det danske hovedkontor, oplyser Maersk Oil.

Maersk Oil har tidligere meldt ud, at man skulle af med 220 ansatte i Storbritannien og 60 i Angola og USA.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Tidligere Mærsk-chef forbliver bag tremmer

LÆS OGSÅ: Mærsk øger resultatet trods lav oliepris

LÆS OGSÅ: Tre familier river Mærsks villa ned til grunden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress