Af Lars Dinesen - 02/11-15 20:05

Europa-Nævnet kræver nyt regnskab for DF's sommersejltogtEuropa-Nævnet kræver nyt regnskab for DF's sommersejltogt

Dansk Folkepartis dokumentation i omdiskuteret EU-sag om støttekroner er ikke tilstrækkelig, mener.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Brohus Anders)

Europa-Nævnet retter skarp kritik af Dansk Folkepartis dokumentation i en omdiskuteret sag om støttekroner.

Nævnet, som hvert år fordeler cirka 20 millioner kroner for at fremme debat og oplysning om Europa, forlanger en langt mere detaljeret redegørelse for partiets offentligt støttede sejlads med skonnerten Halmø i 2013.

- Det regnskab, vi har modtaget, er ikke godt nok til, at vi kan afgøre, om Dansk Folkeparti har misbrugt støttemidler, siger Europa-Nævnets formand, Anne-Marie Meldgaard (S), til DR Nyheder.

DF kalder selv regnskabet for detaljeret, men Anne-Marie Meldgaard er ikke enig

Da DF i sommeren 2013 arrangerede en sejltur til 16 danske byer under overskriften "Det sejler for EU - Vi sejler for Danmark", betalte skatteyderne 624.000 kroner ud af de samlede udgifter på 760.000 kroner.

Med på skibet var blandt andre partiets medlem af Europaparlamentet Morten Messerschmidt og DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

LÆS OGSÅ: Skatteydere betalte kassen for DF's sommersejltogt

Den offentlige støtte var betinget af, at sejlturen skulle handle om EU, men der er efterfølgende opstået mistanke om, at sejlturen også handlede om det kommunalvalg, der lå lige om hjørnet.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl har tidligere udtalt, at sommertogtet skulle gøre opmærksom på både europaparlamentsvalg og kommunalvalg.

Derfor har Europa-Nævnet bedt blå bloks største parti om et detaljeret regnskab for sejlturen. Det afleverede DF i sidste uge.

Anne-Marie Meldgaard er parat til at forlange støttemidler betalt tilbage, hvis dele af turen har fokuseret på andet end EU.

DF's organisationskonsulent og projektansvarlige Steen Thomsen mener, at regnskabet er lavet efter bogen.

- Europa-Nævnet har bedt om et detaljeret regnskab, og det har de fået, efter at jeg har gennemgået alle konti. Men hvis nævnet ønsker yderligere oplysninger, så er de velkomne til det.

- Vi vil gerne lægge alt frem for Europa-Nævnet. Vi har ikke noget at skjule, siger han.

LÆS OGSÅ: Turistselskab bruger millioner på gyldne håndtryk

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress