Af - 20/10-15 16:45

Får pigerne til at skrige: Derfor elsker vi CityboisFår pigerne til at skrige: Derfor elsker vi Citybois

Citybois betsår af to helt almindelige drenge - og netop det får pigerne til skrige. For så er der jo reelt en lille chance for, at de en dag mødes og måske falder endda for hinanden.

Bildstrecke im Grossformat »
Nicole Jeel, 13 år Hvorfor er du fan af Citybois? Det er ikke kun fordi, at de synger godt. De er også rigtig gode personer - de er bare rigtig rigtig søde. Er du forelsket? Ja, det kan man nok godt sige. Jeg er mest vild med Anthon, for ham har jeg mødt to gange. Selvom man godt ved, at man ikke bliver kærester med dem, så drømmer man jo lidt om det. Hvorfor er Citybois anderledes end andre drengegrupper? Jeg har været fan af Justin Bieber og One Direction, men synes ikke de er så søde mod deres fans som Citybois. Med Anthon og Thor er der større chancer for, at de svarer på Facebook, og det betyder rigtig meget for os fans. Pernille Rikke Kjær, 13 år Hvorfor er du fan af Citybois? De har en vild udstråling, som virkelig fanger mit hjerte. Og så føler man, at de er virkelig er dem, de er. Er du forelsket? Elsker dem rigtig meget. Selvom jeg jo godt ved, at de er ældre end mig, så det nok ikke kommer til at ske. Hvorfor er Citybois anderledes end andre drengegrupper? Det er jo bare to normale drenge - ligesom vi er helt normale piger. Man kan komme tættere på dem. Følge med i deres liv på Facebook for eksempel. Kimmi Andersen, 14 år Hvorfor er du fan af Citybois? De er bare dejlige og fantastiske. Jeg har mødt dem, og det føles så uvirkeligt bare at stå foran dem. Er du forelsket? Ja! Nok mest i Thor. Han har det med at være lidt klodset, og det er bare så sødt. Hvorfor er Citybois anderledes end andre drengegrupper? Det er så fedt, at man kan møde dem - for eksempel på Strøget helt tilfældigt. Thor har liket nogle af mine kommentarer på Citygirls-gruppen. Det var så stort, at jeg begyndte at græde. Thor Farlov og Anthon Knudtzon til P3 Guld

Her i galleriet kan du læse om, hvorfor tre teenagepiger er SÅ vilde med Citybois.

De to drenge Anthon Knudtzon og Thor Farlov blev landskendte, da de i vinters deltog i tv-programmet X-factor. Hypen omkring drengene holder ved her ti måneder efter, at vi første gang så de to charmerende teenagedrenge på skærmen.

LÆS OGSÅ: TV: Citybois-medlem afslører: Jeg er SÅ forelsket

Drengene har skabt sig en hær af skrigende danske teenagepiger, som jagter dem rundt i Danmark. Og der er rent faktisk en chance for, at pigerne kan møde deres idoler på gaden - og det betyder noget for dem, mener sociolog Jakob Demant, der har beskæftiget sig med fankultur i bogen 'Boybands & teenagepiger' fra 2004.

- I fankulturen er det vigtigt, at det er opnåeligt. At det potentielt kunne være en, som man blev kærester med. Altså at det på en måde er helt almindelige drenge. Det er lettere med Citybois end Justin Bieber for eksempel, siger Jakob Demant til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Citybois: Vi skriver vores egne tekster

Og netop dét kender 13-årige Nicole Jeel, der er kæmpestor fan af Citybois til.

- Jeg har rendt rundt på Strøget i elleve timer og ledt efter Citybois sammen med nogle veninder. Da vi næsten havde givet op og var på vej videre i toget, så mødte vi faktisk Anthon i toget. Det var stort, siger hun til metroxpress.

Citybois på scenen.

Men det handler også rigtig meget om for pigerne, at de er fælles om at elske Citybois.

- Selvfølgelig handler det om de her to drenge, men det handler endnu mere om at være fælles om at dyrke drengene. Relationen mellem fansne er utrolig vigtig, forklarer sociologen.

LÆS OGSÅ: Ukendt Kunstner til Citybois: - I er et lorteband

Metroxpress har talt med tre Citygirls, som alle fortæller, at de har fået masser af nye veninder, fordi de er medlem af Facebook-grupper, hvor de skriver sammen om Citybois.

- Jeg har fået mange nye veninder, som jeg mødes med. Det betyder meget at være en del af Citygirls, siger Nicole Jeel.

LÆS OGSÅ: TV: MC's Fight Night-rappere freestyler over Citybois og Kardashian

LÆS OGSÅ: TV: Der er INGEN 'beef' mellem Page Four og Citybois

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress