Volden er flyttet ind på jobbetVolden er flyttet ind på jobbet

Voldsoplevelser på jobbet eller uddannelsen udgjorde sidste år omkring hver femte voldsanmeldelse. Særligt ansatte i den offentlige service står i stigende for skud. Ifølge en psykolog kan volden medføre angst og søvnproblemer.

storybild

(Billede: Polfoto)

Hver femte gang politiet modtager en anmeldelse om vold, er gerningsstedet ofrets arbejdsplads eller uddannelsessted.

Det viser en ny rapport fra Rigspolitiet.

Samtidig viser en omfattende rapport fra Det Kriminalpræventive Råd, at mens volden generelt er faldet i Danmark, er andelen af voldsskader, som sker i forbindelse med erhvervsarbejde, steget fra at være fem til 10 procent over de seneste 20 år. Sidste år var volden på jobbet i 1.191 tilfælde så slem, at ofret måtte en tur på skadestuen.

Ansatte i de offentlige servicebrancher er ofre for mere end halvdelen af den arbejdsrelaterede vold, og det overrasker ikke næstformand i Københavns Lærerforening, Lars Sørensen.

- Vi kan se et stigende problem, og baggrunden for det, i København, er større klasser med elever med flere forskellige behov, som én lærer alene kan have svært ved at håndtere, siger han og forklarer, at volden mod lærere kan være slag, spark eller kasten med ting.

Blandt sygeplejersker er vold også udbredt, forklarer Louise Mønster, tillidsrepræsentant på Rigshospitalet:

- Jeg har kollegaer, som forlader faget, fordi de har været udsat for vold og trusler, siger hun og efterlyser mere undervisning i konflikthåndtering som en mulig løsning på dele af problemet.

Ifølge Lars Peter Andersen, psykolog forsker i vold og trusler på arbejdspladsen, arbejdsmedicinsk klinik i Herning, sætter det dybe spor i ofrene:

- Hvis man er udsat for vold og trusler – særligt over flere gange - kan det give symptomer som uro, ængstelse, ondt i maven og søvnproblemer.

- Nogle bliver bange for at komme på arbejde igen, fordi de kan møde voldspersonen der igen. Det kan øge risikoen for, at det sker igen, fordi man ændrer adfærd, så det er en selvforstærkende risiko.
Lars Peter Andersen, psykolog og forsker i vold og trusler på arbejdspladsen, arbejdsmedicinsk klinik i Herning.

LÆS OGSÅ: Voldtægtsmand smed ung kvinde i iskoldt havnebassin

LÆS OGSÅ: Pas på: Knivvold hærger bylivet i København

LÆS OGSÅ: Voldssag falder til jorden - anklager begik fejl

LÆS OGSÅ: 105 indsatte i danske fængsler: Personalet udsætter os for sexovergreb

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress