Af Agnete Finnemann Scheel - 06/12-15 08:30; Opdateret: 06/12-15 11:28

Personbil påkørt af tog: Bilisten dræbtPersonbil påkørt af tog: Bilisten dræbt

Et tog kolliderede søndag morgen med en bil ved Hasselager. Føreren af bilen er dræbt.

storybild

En bilist har søndag morgen mistet livet i en voldsom ulykke ved en bro over jernbanen i Hasselager.

Ulykken medførte, at der i cirka halvanden times tid ikke kunne køre tog på strækningen mellem Skanderborg og Aarhus.

I første omgang vurderede politiet, at bilisten blev dræbt, da bilen landede på skinnerne og derefter blev påkørt af et IC3-tog.

Men de tekniske undersøgelser viser, at forløbet var anderledes, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

I en blød venstrekurve mistede føreren af personbilen kontrollen på Genvejen.

Hjulene kom ud i rabatten, før bilen fløj over banegraven på det sted, hvor Genvejen føres over skinnerne.

Her ramte bilen en betonvæg, hvorefter den faldt ned på skinnerne.

Politiet skønner, at føreren af bilen mistede livet, da bilen kolliderede med betonvæggen.

- Vi kan ikke udelukke, at der var tale om høj fart, men det er noget, der skal undersøges nærmere, siger vagtchef Per Bennekov til Ritzau om årsagen til ulykken.

Søndag formiddag arbejder politiet på at identificere den omkomne, hvorefter de pårørende skal underrettes.

Ved ni-tiden blev sporene frigivet, så der atter kunne køre tog, oplyser Banedanmark.


LÆS OGSÅ: 27-årig mand dræbt: Slynget ud af bilen


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress