07/04-15 15:47

Yahya: Jeg har i den grad noget at skulle have sagtYahya: Jeg har i den grad noget at skulle have sagt

I en timelang oplæsning kommenterede Yahya Hassan sit syn på flygtninge- og indvandrerspørgsmålet.

storybild

(Billede: Polfoto)

Digteren Yahya Hassan havde stærke meninger om flygtninge, indvandrere, muslimer, koranskoler, Mellemøsten, Nato, undervisning og radikalisering, da han præsenterede sit kandidatur til Folketinget på Hotel Stay i København tirsdag.

- Jeg gider ingen kvasi-konfrontationer. Hvis vi taler politik, så taler vi politik - og så har jeg i den grad noget at skulle have sagt, siger Yahya Hassan som noget af det første i sin timelange præsentation.

- Jeg blev involveret i den politiske debat, da jeg udgav min digtsamling. Jeg skulle forholde mig til andres meninger til højre og venstre. Nu stiller jeg mig frem med min egen politik, egne holdninger, siger Yahya Hassan.

LÆS OGSÅ: Qvortrup: Yahya Hassan er endnu et kendis-stunt

Yahya Hassan stiller op for Nationalpartiet, der blev stiftet i november sidste år.

Nationalpartiets formand, Kashif Ahmad, glæder sig over Yahya Hassans kandidatur.

- Vi er glade og stolte over, at Yahya har valgt at stille op for os, og jeg glæder mig til vores videre samarbejde. Han er et ungt friskt pust til det politiske landskab i Danmark, lyder det fra Kashif Ahmad.

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan går ind i politik og stiller op for dette parti

Nationalpartiet blev dannet i november af Kashif Ahmad og hans to brødre. Partiet ønsker at stille op til Folketinget.

Ifølge partiets hjemmeside har det indtil videre modtaget omkring 15.000 vælgererklæringer, hvoraf 8560 er godkendt.

Det kræver over 20.000 vælgererklæringer at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan anker til landsretten: Det er en tøsemandsdom

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress