Af Lars Dinesen - 06/11-15 07:32

SAS står fast på at aflyse flyafgang til Sharm el-SheikhSAS står fast på at aflyse flyafgang til Sharm el-Sheikh

SAS har ikke fået nye oplysninger om sikkerheden - og har i øvrigt ikke længere passagerer til aflyst fly.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/SØrensen Thomas Emil)

SAS kommer ikke på vingerne lørdag med kurs mod Sharm el-Sheikh.

Det oplyser pressechef hos SAS Trine Kromann-Mikkelsen til Ritzau. Allerede torsdag oplyste flyselskabet, at de havde aflyst deres flyafgang, og det holder de fast i.

- Vi har stadig ikke fået informationer, som har fået os til at ændre vores beslutning.

- Og selvom der skulle komme nye oplysninger, så kommer vi ikke til at flyve lørdag, da det var en charterflyvning, hvor vores kunde har fundet en anden løsning, siger hun.

LÆS OGSÅ: Briterne var usikre på egyptisk flysikkerhed et år tilbage

Torsdag oplyste pressechefen, at SAS har sendt et brev til lufthavnen i Sharm el-Sheikh. Her stiller SAS nogle sikkerhedskrav, der skal opfyldes i den egyptiske lufthavn, før det skandinaviske luftfartsselskab agter at genoptage flyvningen til destinationen.

Forventningen hos SAS er en hurtig afklaring.

LÆS OGSÅ: SAS aflyser flyafgang til Sharm el-Sheikh

LÆS OGSÅ: Danskere frarådes ikke rejser til Sharm el-Sheikh

- Vi har en anden flyvning lørdag 14. november, og den har vi ikke aflyst, siger Trine Kromann-Mikkelsen og siger, at SAS kommer til at følge situationen tæt.

- Men vi kigger på sikkerheden i lufthavnen og ikke på destinationen, siger pressechefen. Derfor læner SAS sig ikke op af Udenrigsministeriets rejsevejledning, som stadig "fraråder alle rejser til Sinai-halvøen med undtagelse af Sharm el-Sheikh".

LÆS OGSÅ: Atlantis Rejser: Vi afventer Udenrigsministeriet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress