Af - 25/11-15 13:42; Opdateret: 25/11-15 14:38

WOW: Karl har overmalet sine dyre Kanye-sneakersWOW: Karl har overmalet sine dyre Kanye-sneakers

18-årig iværksætter lægger sig ud med Kanye West.

Bildstrecke im Grossformat »

18-årige Karl Faurholt synes ikke, at de hypede Yeezy-sko, som er et designsamarbejde mellem adidas og stjernerapperen Kanye West, var fede nok i forvejen. Så han hev malerpenslen frem og peppede skoene til 1600 kroner lidt op.

- Selv om de er specielle og ret svære at få fat i, så synes jeg ikke, at de skiller sig nok ud. Så jeg gav dem en udstrålende farve, der fik dem til at se endnu bedre ud, siger Karl Faurholt, der malede skoene guld.

LÆS OGSÅ: Dansk teenager med utraditionel idé: Tjener penge på at "ødelægge" dyre sko

Han er selv ret vild med 'de nye sko', men har fået blandede kommentarer til dem.

- Nogle synes skoene er 'hellige', og at jeg har ødelagt dem, skriver de på Instagram og Facebook. Men jeg synes ikke, at der er noget der er for 'helligt' til at blive malet på. Heldigvis er der også mange, der synes, de er fede, siger Karl Faurholt.

Han oplever også, at nogen tror, at de dyre sko er fake, men det tager han ikke så tungt.

- Mange på gaden tror, at de er fake. De tror, at det er en Kina-kopi og kan finde på at råbe "what are those?" efter mig på gaden. Det er sådan noget, man siger, når nogen har grimme eller fake sko på, fortæller iværksætteren.

Karl Faurholt har altid godt kunne lide at ændre på ting. Han startede med at reparere på sine egne sneakers, og senere hen blev det til en forretning at male sneakers for andre.

I dag maler Karl Faurholt et par sneakers om dagen for sine kunder og har endda netop ansat den første person i sin lille virksomhed, som han driver ved siden af handelsskolen. I fremtiden vil han udvide med at sælge maling, så andre selv kan være kreative med deres sko.

LÆS OGSÅ: Kanye West bruger en hel måneds SU på sit hår - om dagen

Guld-udgaven af Yeezy-skoene tog cirka fem timer at lave. Hvis man selv vil have et par 'custommade' Yeezy-sko hos Karlskicks, koster det 1000 kroner.

LÆS OGSÅ: TV: Sådan gør Adidas dine næste sneakers endnu mere perfekte

LÆS OGSÅ: Silja stod i kø i to døgn: - Jeg er skuffet

LÆS OGSÅ: TV: Jacob sov på gaden for tøjkollektion: - Jeg er så lettet og glad

LÆS OGSÅ: TV: 16-årige Silja og Stine fyrer 17.000 kr. af i H&M på femten minutter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress